Henrik Møller kan godt lide Passage, fordi byen bliver en lidt anden version end det, den plejer. Foto: Lars Johannessen

Af Jacob Henriques

Passage giver kulturelle input og metropolstemning

Meny april 19/20 25.000 IKKE win  random 1763673

Henrik Møller (S), nyvalgt folketingsmedlem, skal se drager og drive rundt og opleve det uventede til dette års Passage Festival.

Interview: Henrik Møller er stor tilhænger af Passage Festival, så traditionen tro har han planer for årets festival, hvor han ved, at der nogle ting, han skal undersøge nærmere. Blandt andet det nye element Speak:

– Ud fra en kulturdebatvinkel synes jeg, det lyder spændende. Derudover går jeg efter forestillinger, hvor man trækker på smilebåndet. Vi skal følge efter dragen i ‘Traps’. Jeg dyrker det, der sker på Kongekajen og Toldkammergården meget. Og så skal jeg ned i Hal 16 og se den fantastiske ‘La Vita Nouva’. Det bliver stort, siger han og understreger, at han dog også giver plads til, at det uventede sker.

– Jeg skal ud og se noget hver dag, men jeg lader mig drive med, og ser, hvad der sker.

Minimetropol

Henrik Møller kan godt lide Passage, fordi byen bliver en lidt anden version end det, den plejer:

-Jeg oplever, at det bliver en lille minimetropol. Stemningen i byen er fantastisk. Der er en glæde og begejstring, og der bliver talt mange sprog. Det er svært at beskrive, man er nødt til at opleve det, både på spillestederne, men også generelt i byen, fordi det jo er en gadefestival, siger han.

Og netop fordi, det er en gadeteaterfestival, bliver byen brugt og oplevet på en ny måde.

– Jeg plejer at være ude og se gale politimænd, begravelser eller hvad der nu er, hvor byen bliver indlullet i teaterstykkerne, og det synes jeg er fantastisk. Byen bliver en kulisse, og det kan jeg godt lide. Det er sjovt, at der sker noget, men folk ikke helt er klar over, hvad det er, forklarer han.

Byen får gæster

Som politiker synes han også, det er positivt, at Passage tiltrækker folk udefra.

– På campingpladsen er der nogen, der booker hytter efter, hvornår Passage ligger, og festivalen er med at få byen til at blomstre.

Henrik Møller synes det er fantastisk, at det meste er gratis at opleve, fordi det giver mulighed for ikke at planlægge sine besøg – særligt for dem, der kommer udefra:

– Folk dumper jo tilfældigt ind i Toldkammergården. Hvis jeg var turist i en anden by, ville jeg synes det var fantastisk, siger han.

Desuden har Passage har en stor betydning for byen og kommunen, ifølge Henrik Møller, fordi man har vist vejen i forhold til at også bruge forstæderne til kulturelle arrangementer.

– Som kulturudvalgsformand er jeg blevet enormt inspireret af det. Det er enkelt tænkt, men det er genialt. Fx i Nøjsomhed har det givet stolthed og identitet.

Han kan kun komme på en ting ved Passage Festival, der kan være en lille smule irriterende:

– Det er ligesom en musikfestival, hvor der er så meget programmet, som man ikke når. Jeg har lært at acceptere, at sådan er det, og bare nyde det, jeg når.

Artiklen sidst ændret: 30. juli 2019 09:20

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Strejf, 220955, 1753384, midt/bund

Job i Nordsjælland

Tibberup Høkeren maj 19/20 10-15.000 win  1752369
Tikøb dæk 19/20, 20-25.000 win win 1752517, ferie 31+32
Øresundsakvariet april 19/20 10-15.000 win  1752510
Kaiser april 19/20 15-000 win banner. 4 forskellige ældre sky, flæsk logo, aften midt/bund, smørrebrød side  175163520.
Autoflex Autopartner 383167, 1754257 15-20.000 win, maj 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu