Der er åbne rammer for forestillingen; som publikum kan man deltage ved at handle, men man kan også observere.

Af Helsingør Dagblad

Passage: Sortbørshandel invaderer Nordvest

Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 1751634

Ved købmanden på hjørnet Kingosvej og Blichervej bliver der i aften handlet med de allerhelligste værdier. Hvad vil du gerne have? Og hvad vil du give for det?

Interview: – Jeg vil gerne have en elsker,- siger Claire Framet, en del af det franske kompagni LUIT, til den danske skuespiller Susanne Bonde, og de forhandler om, hvad hun har at give for sit ønske. De ender med en handel, hvor Claire giver sin hund og aldrig må spille på klaver igen mod ønsket om en elsker.

Vi befinder os inde i et lokale ved siden af biblioteket på Abildgaardsvej og i gang med prøverne til ”Black Market” af det franske kompagni, der har fået to danske skuespillere med sig.

– Så er de bedre til at snakke sælger-bullshit med publikum, forklarer Zelda Soussan, en del af LUIT.

Susanne Bonde skal sammen med Jakob Stage agere sælger, der står parat til at handle med publikum.

Der er ni skuespillere, som er dealere, sælgere, tradere og analytikere på det sorte marked, og her kan man få fingre i det, man ønsker sig allermest. Og det, der er allersværest at prissætte, for der er ikke tale om ting, man kan købe for penge.

– Målet et at diskutere værdier, og hvordan man kan opfylde sine egne lyster, siger Zelda Soussan.

Frugtmarked blev værdimarked

Som en tyv i natten invaderer de området omkring købmanden, og området kommer til at ligne en frugtmarked, som er scenografien for det sorte marked. LUIT har lavet ”Black Market” i Frankrig og senest i Portugal, og idéen opstod, fordi de fik øje på en tom markedsplads aftenen før, det skulle åbne.

– Alt var sat op, men der var ingenting i kurvene. Vi kiggede på det, og det fik os til at tale om, hvordan det fungerer. Vi fik idéen til, at i stedet for at sælge frugt, kunne vi sælge noget andet. Vi ville sælge det, der ikke er på markedet. Det, markedet ikke kan få hold om, men hvad er det?, spørger hun.

Og det kan være alting; kærlighed, lykke eller andet, der er populært. Alle sælgere har hvert deres speciale, der er populært, og det er meningen, at publikum – hvis de har lyst – skal gå i gang med at handle deres ønsker.

Ligesom på det almindelige aktiemarked bliver der lavet analyser af, hvad der er eftertragtet, og alle handler bliver skrevet på gennemsigtige plastikplader med selvlysende skrift, der glimter i mørket. Der er åbne rammer for forestillingen; som publikum kan man deltage ved at handle, men man kan også observere.

– Der er heller ikke nogen specifik tidsramme for forestillingen, udover at der starter kl. 21.30, afslutter Zelda Soussan.

”Black Market” af LUIT – Laboratoire Urbain d’Interventions Temporaires 2. august, kl. 21.30 på hjørnet af Kingovej/Blichervej. Der kommer til at gå en shuttlebus derud fra Taxiholdepladsen foran Helsingør Station. Bussen går ca. hvert 20. minut.

Artiklen sidst ændret: 2. august 2019 12:23

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Bybornemann april 19/20 10-15.000 1751645 win win

Job i Nordsjælland

Bybornemann april 19/20 10-15.000 1751645 win win
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Nsnet.dk – læs online
Cafe Hammermøllen 383039, 1728365, 15-20.000 win win juni 19/20
Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu