FC Helsingørs fans fik i overbevisende stil vist, at de har tænkt sig at bakke op med fuld musik (læs: sang), selvom klubben er rykket i 2. division. De flere hundrede medrejsende tilhængere kunne juble sammen med spillerne efter kampen. Foto: Claus Birch

Af Andreas Mayerhofer

Nicolas Mortensen sikrede pligtsejr i Skovshoved

Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x

FC Helsingør kom fra land i 2. division med en smal sejr på 1-0 ude over Skovshoved IF. Det var ikke kønt, men det var nok blev konklusionen på opgøret.

Skovshoved – FCH 0-1 (0-0)

0-1 N. Mortensen (62.)

Tilskuere: 629

FODBOLD, 2. DIVISION: FC Helsingør spillede lørdag eftermiddag den første 2. divisionskamp siden foråret 2015, og nedrykkerne levede op til den tårnhøje favoritværdighed i Skovshoved med en sejr på 1-0. Scoringen blev leveret af Nicolas Mortensen efter en times spil.

Det var gæsterne, som var mest på bolden, men de skulle altså vente et godt stykke tid, før der blev sat ind på den nye sæsons målkonto. Der var ellers chancer nok før pausen til at lukke kampen.

Det blev aldrig en prangende kamp fra FCH’s side, men så ikke ud til at præge spillerne. Flere af dem jublede sågar, da dommeren fløjtede opgøret af, og der var fin stemning i omklædningsrummet, hvor sejrssangen gjaldede.

– Det var en rigtig vigtig sejr. Det lettede at komme i gang med tre point, og vi tager glade fra Skovshoved. Jeg synes, vi er i kontrol med kampen fra start og frem til de sidste minutter, hvor det ender med et pres på vores mål, fordi vi ikke får kampen lukket tidligere i kampen. Der er selvfølgelig noget, vi kan gøre bedre, men jeg noterer mig, at vi skaber mange chancer, og vi giver meget få væk. Det er jeg tilfreds med, sagde FC Helsingørs cheftræner, Morten Eskesen, efter kampen.

Mange chancer

Første fjerdel af kampen forløb uden de store sværdslag i felterne, og det var ikke tæt på scoringer. Det ændrede sig og anden halvdel af første halvleg var FC Helsingør både farlige og altdominerende. De kom tæt på – men ikke mere end det.

Først blev et forsøg fra Nicolas Mortensen reddet på målstregen af en markspiller, Daniel Norouzi kom tæt på med et langskud, og tættest på kom Nicolas Mortensen med et godt hovedstød, som den tidligere FCH-keeper Frederik Mehder på imponerende vis tog sig af.

Douglas Ferreira fik en gigantisk chance men brændte, og backen Frederik Bay kom ligeledes også frem til et par gode muligheder, men skød snert forbi mål. En enkelt gang var Skovshoved tæt på, da den tårn høje angriber John Frederiksen fik chancen, men Christoffer Petersen, den debuterende målmand, fik klaret til hjørnespark. Douglas nåede lige at heade et stort tilbud forbi mål, inden der blev fløjtet til pause.

FCH kunne ikke holde samme chance-kadence efter pausen. Det var fortsat FCH på bolden, men på den tørre tunge bane, lykkedes det ikke FCH at skabe de hurtige kombinationer i spillet, og der var mange lange bolde fra defensiven.

Dem havde Skovshoved som regel godt styr på.

Mål inden panik

Inden panikken for alvor bredte sig hos helsingoranerne kom målet.

Den indskiftede debutant Frederik Christensen vandt bolden, fandt Daniel Norouzi – en anden debutant. Et godt indlæg fra hans fødder ramte Nicolas Mortensen, der med et blødt hovedstød blev matchvinder.

Målet ændrede ikke det store ved kampbilledet. FC Helsingør på bolden uden de store visioner i forhold til at åbne en massiv defensiv hos hjemmeholdet. Derfor blev kampen ikke lukket, og til sidst havde Skovshoved så muligheden for at stjæle et point.

Det var cirka 25 centimeter fra, at det skete, da Sebastian Elvang, som spillede i FCH i efteråret 2018, sparkede fra distancen. Bolden blev afrettet og sneg sig lige forbi stolpen. Mere skete der ikke, og første runde kastede dermed tre point af sig til FCH.

– Man nåede da lige at få et sus i maven, og jeg stod med tanken om, at det godt nok havde været ufortjent, hvis vi havde mistet sejren der. Selvfølgelig er der meget, som kan blive bedre, og det forventede vi også. Nu kom vi fint i gang med en sejr, og så skal vi lægge på. Vi bliver bedre og bedre i relationerne for hver træning og for hver kamp, og jeg er sikker på, at vi kommer til at blive stærkere i løbet af sæsonen, sagde Morten Eskesen.

Seks debutanter i Christoffer Petersen, Thomas “TK” Kristensen, Nicolai Hansen, Daniel Noruzi, Frederik Christensen og Emil Erbas, et sent comeback til Ricki Olsen, et mål af Nicolas Mortensen og tre point. En godkendt start på sæsonen uden at der var tale om en spillemæssig pragtpræstation.

Allerede tirsdag sender han sine spillere på banen igen, når der er pokalkamp på Gladsaxe Stadion.

FC Helsingør (4-4-2): Christoffer Petersen – Jonas Henriksen, Nicolai Hansen, Thomas Kristensen, Frederik Bay – Lucas Haren (78. Ricki Olsen), Anders Holst (56. Frederik Christensen), Daniel Norouzi, Matheus Leiria – Nicolas Mortensen (Emil Erbas), Douglas Ferreira.

Artiklen sidst ændret: 5. august 2019 11:41

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Berner Pedersen, maj 19/20,  15-20.000  win ordre 1752756, oversvøm sep –nov

Job i Nordsjælland

Sørensen Byg. 501385 ordre 1757541 15.000 win juni 19/20
Apotek 688802 1757803 2/9-24/11, Mave/tarm 15-20.000 win win
Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 1751634
Skydeselskabet 373553 april 19/20. 10-15.000 win win. 1751627
Cafe Chaplin 15-20.000 win okt 19/20 1754490 sweet okt-nov-dec

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu