Planerne om at lukke Nøjsomhed mere op imod omgivelserne bliver præsenteret for beboerne senere på måneden.

Af Pernille Hermann

96 familier skal flytte og syv opgange bygges om

Casper Andersson 325793 juli 19/20 20-25.000 1752476

Boliggården og Landsbyggefonden er næsten i mål med en fysisk helhedsplan for Nøjsomhed. Håbet er at få en længere frist fra den nye boligminister.

HELSINGØR: Tirsdag fik 96 familier i Nøjsomhed at vide, at det bliver dem, der skal flytte fra deres lejligheder for at redde hele bebyggelsen fra det hårde ghetto-stempel.

Boliggården delte en kort information ud til alle og indkalder til informationsmøde for beboerne på næste tirsdag den 13. august klokken 17 i Laden på Vapnagård.

– Det bliver et lukket møde kun for beboerne, for de skal have mulighed for at komme af med deres bekymringer og vrede og stille alle de spørgsmål, de har brug for, siger direktør Lars Gruby fra boligselskabet Boliggården, der ejer den store bebyggelse ved Nordvej og Sydvej i Helsingør.

Seniorer i arbejde ind

Lejerne i Nøjsomhed har længe vidst, at nogle ville blive valgt ud til at flytte. Nøjsomhed falder nemlig ind under den tidligere regerings ghettobegreb, fordi bebyggelsens andel af fremmedsprogede, ufaglærte og arbejdsløse er meget høj.

Nu har Boliggårdens ledelse så besluttet, hvad der skal gøres for at få flere med uddannelse og arbejde til at flytte ind: Syv opgange skal bygges om til såkaldte tilgængelighedsboliger, og de nye lejere skal være folk over 50 år, som stadig er i arbejde.

Vinduer i gavlene

De syv udvalgte opgange har nummer 9 B, 15, 23, 25, 31, 33 og 37 på Nordvej. De ligger alle i gavlen af høje syv etagers blokke, fordi man derved begrænser antallet af byggepladser. Der skal nemlig bygges helt nye elevatortårne, og der skal laves vinduer i gavl-lejlighederne. Det vil både gøre lejlighederne lysere og forbedre trygheden i de omgivende arealer.

Herudover skal lejlighedernes dørpartier gøres tilgængelige for kørestol eller rollator, så man som senior kan få en fremtidssikret lejlighed.

“Vi skal nok hjælpe”

– Vi ved, at hele denne sag må være utålelig og ubærlig for de berørte familier. Vi er yderst opmærksomme på, at vi her har at gøre med basale menneskerettigheder, og sammen med kommunen vil vi gøre os store anstrengelser for at hjælpe vores beboere med at få det bedst mulige ud af situationen, lover Boliggårdens direktør.

Ud over beboermødet i næste uge bliver der holdt møder med hver eneste af de berørte familier for at lytte til deres bekymringer og ønsker til en ny bolig. Kommunen har anvisningsret til samtlige boligselskaber, og man må også gerne selv henvende sig direkte til Boliggården for at undersøge mulighederne. Det samme gælder, hvis man gerne vil have en af de nye lejligheder og opfylder kravene til alder og beskæftigelse.

Pest eller kolera

Det er planen, at beboerne varsles i begyndelsen af 2020. De første beboere skal flytte i løbet af sommeren 2020. Så skal det til gengæld gå stærkt med at få ombygningerne i gang.

– Vi skal være færdige inden udgangen af 2021 – medmindre den nye boligminister vil lave reglerne om. Tidsfristerne var noget, der blev diskuteret meget på Folkemødet på Bornholm, fortæller direktør Lars Gruby.

– Ghettopakken har fem forskellige punkter, vi bliver målt på, og vi kan umuligt nå det hele. Men vi sætter ind med en fysisk helhedsplan for at kunne leve op til kravet om beboernes sammensætning. Vi skal for alt i verden undgå, at Nøjsomhed kommer på “den hårde” ghettoliste, forklarer han.

– Ellers skulle vi sælge 60 procent af lejlighederne eller rive dele af bebyggelsen ned. Så skulle 304 familier flytte i stedet for 96. Det er det værste, vi lige nu kan forestille os.

Ombygning i EU-udbud

– Vi ønsker jo at bevare Nøjsomhed og gøre op med, at man i mange år valgte at samle nogle mennesker med et stort behov for støtte på dette sted. Den støtte får 96 familier nu til at finde sig til rette et andet sted, bemærker Lars Gruby.

Hele projektet er udviklet i tæt samarbejde med Landsbyggefonden, der skal lukke op for pengekassen. De syv opgange er i sig selv er et projekt til 170 millioner kroner og derfor så stort, at det skal i EU-udbud. Det gør det ekstra vigtigt at handle hurtigt.

Vil lukke området op

– Vores førsteprioritet er opgangene, men den fysiske helhedsplan omfatter også udenomsarealerne, understreger Lars Gruby.

– Vi arbejder på at få ført Nordvej igennem til H. P. Christensens Vej – måske med en busforbindelse – og gøre adgangsveje, parkering og stisystemer mere åbne og indbydende, så Nøjsomhed lukker sig op imod omgivelserne. Det vil vi præsentere for beboerne senere på måneden, og den endelige plan skal godkendes af både Boliggårdens bestyrelse og derefter i Helsingør Byråd her i efteråret.

Artiklen sidst ændret: 7. august 2019 15:16

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Entreprenørfirmaet TS 381440 april 19/20 10-15.000 win win 1751735

Job i Nordsjælland

KV-Revision, 280954,  1752052, 15-20.000 visninger win maj 19/20
Øresundsakvariet april 19/20 10-15.000 win  1752510
Cafe Hammermøllen 383039, 1728365, 15-20.000 win win juni 19/20
Apotek 688802 1757803 2/9-24/11, Mave/tarm 15-20.000 win win
Berner Pedersen, maj 19/20,  15-20.000  win ordre 1752756, oversvøm sep –nov

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu