Helsingoraner vandt en million på lottokuponen


Af Helsingør Dagblad

Lørdag blev Millionærgarantien udløst i Helsingør.

HELSINGØR: Det er to måder at vinde på i Lotto. Man kan have de rigtige tal, eller man kan have held i lodtrækningen.

Det sidste havde en lottospiller fra Helsingør i weekenden. Han var ikke en af de to havde syv rigtige vindertal, men alligevel viste kuponen sig at være en million kroner værd.

Hver lørdag trækkes der nemlig også lod mellem alle de spillede rækker, og to heldige vindere får hver en million kroner. Dermed kan det være, at lottogevinsten blev vundet med nul rigtige, men det fremgår ikke af Danske Spils pressemeddelelse.

Lørdagen bød i øvrigt på to vindere, der havde alle syv tal rigtige, de får hver tre millioner kroner.

clk

Artiklen sidst ændret: 12. august 2019 13:30

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018