Af Claus Kjærsgaard

Midterklub åbnet: Et skærmfrit frirum i Humlebæk

Tikøb dæk 19/20, 20-25.000 win win 1752517, ferie 31+32

Humlebæk lille Skole har åbnet en midterklub. Klubben har frie rammer, men telefonen og de bærbare kommer ikke med ind.

HUMLEBÆK: Der var lånekaniner, styltegang, drama, chips, sodavand og meget mere, da Midterklubben i Humlebæk blev åbnet.

Midterklubben på Boserupvej er et klubtilbud, der næsten er fuldtegnet fra start. Der er plads til 60 børn i den nye Midterklubben, som Humlebæk lille Skole indviede mandag.

Klubben ligger på nabogrunden til lilleskolen, der længe har været interesseret i at erhverve den. For skolen har selv udnyttet alle udbygningsmuligheder på sin egen grund. I 2017 solgte Fredensborg Kommune så grunden til skolen, og siden har man overvejet, hvordan den skal bruges.

Valget faldt på en såkaldt midterklub. En klub for børnene i 4., 5. og 6. klasse. I forvejen har skolen et klubtilbud for eleverne i 0. til 3. klasse.

Humlebæk lille Skole er en privatskole og modtager i øjeblikket ikke kommunale tilskud.

Skoleleder Lis Türck Kallesen fortæller, at man ikke har afklaret om tilbuddet også skal være åbent over for andre end skolens elever.

– Hvis alle vores elever tilmelder sig, så har vi ikke plads til flere, fortæller hun. Og på forhånd har de fleste elever i 4. og 5. klasse samt halvdelen i 6. klasse tilmeldt sig.

Dermed tyder meget på, at klubben snart kan være fuldt booket op. Hvis eleverne fastholder interessen for ordningen.

Hele tanken med Midterklubben er nemlig at give et fritidstilbud til de børn, der har valgt andre ordninger fra.

– Men vi vil altså ikke være en konkurrent til kommunens tilbud, siger Lis Türck Kallesen, der i sin åbningstale netop fremhævede kvaliteten af såvel Slettens og Langebjergskolens ordninger. Skolen har dog oplevet at dens elever begynder at falde fra ordningerne i 4. eller 5. klasser.

Derfor forsøger man nu med Midterklubben at lave et lokalt tilbud, hvis nærhed til skolen er en oplagt fordel.

Fritidsklubben får meget frie rammer, men har også en række miniklubber, som eleverne efter interesse kan tilmelde sig. Drama, musik, kaninpasning og science er nogle af tilbuddene.

Når eleverne ankommer til Midterklubben, er der noget, de skal lægge væk. Selv om klubben har frie rammer, så er det en skærmfri klub. Det vil sige, at mobiltelefoner og computer skal deponeres og må kun bruges efter aftale.

Humlebæk lille Skole har i øjeblikket 192 elever.

– Vi har aldrig haft flere, fortæller Lis Türck Kallesen.

Dermed er skolen tæt på de 200 elever den maksimalt kan huse. Og større ønsker den lille skole heller ikke at være.

Artiklen sidst ændret: 13. august 2019 19:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
HF Byg HF Materiel 353825, 1753684 15-20.000 win  maj 19/20

Job i Nordsjælland

Petersen ure-smykker, 373613, 1752899 10-15.000 win maj 19/20
Møllebakkens fysioterapi 501399, 1755826 win 10- 15.000 visninger sep 19/20
Rasmus Ebbe 388428, 25.000 win win 19/4 18-april 19. 15-20.000 1/4 ’19 1 år frem 1752372
Tandlægerne Rønnebær april 19/20, 15-20.000 win win  1753053
Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu