Af Tine Zedeler

Nye elever på UNord mødte ind til musik og morgenmad

Nsnet.dk – læs online

75 nye elever på Unord, tidligere Erhvervsskolen Nordsjælland, mødte ind til en festlig velkomst, som skolens gamle og nuværende elever stod bag.

HELSINGØR: Nye og gamle elever blev taget imod med vandpistoler, croissanter og lounge-musik, da de tirsdag formiddag havde første skoledag på erhvervsskolen på Rasmus Knudsens Vej.

– Det er en sjov og god måde at sige velkommen på. Jeg havde fået fortalt af en jeg kender på skolen, at vi skulle lave nogle forskellige lege, men jeg havde slet ikke regnet med det her, fortæller Julie Kammer, som tirsdag morgen mødte ind som ny elev i 1.g på HHX-linjen.

– De 3.gere, der netop er gået ud, har fortalt, at de er ærgerlige over, at det ikke var dem, der blev taget imod på den her måde. Det er en hyggelig måde at sige velkommen på, mener 3.g-eleven på HTX Victoria Pedersen som var med til at servere croissanter og juice for eleverne.

– Der er blevet indkøbt 200 croissanter og juicebrikker, fortæller hun.

Trygt at gå i skole

Det var skolens tidligere elever, der blev færdige med studiet i sommers, der stod for idéoplægget til den festlige velkomst, som blev udført af skolens ældste elever.

– Vores gamle elever mødte ind til en workshop mandag, hvor de planlagde det, der skulle ske. Jeg er meget overvældet over deres indsats. De har i den grad lagt et arbejde i, at de nye elever skal føle sig velkomne, fortæller vicerektor Preben Meyer.

En indsats der også ligger i tråd med skolens værdisæt, som vicerektoren også kom ind på i sin velkomsttale til eleverne.

– Det skal være trygt at gå i skole. Fordelen ved at være en lille skole er, at de elever der går her, har mulighed for at lære hinanden at kende hurtigere og på tværs af klasserne. Jeg kan kun opfordre jer alle sammen til at give den fuld smadder og få gang i det sociale. Der er også masser af mulighed for at sætte jeres præg på skolen i både elevrådet og festudvalget, nævnte Preben Meyer.

Nært forhold til hinanden

– I år har eleverne været mere ind over velkomsten, end de plejer. Det er et supergodt sted at undervise. Fordelen ved at være en skole af vores størrelse er, at vi har et mere nært forhold til eleverne, fortæller Kim Piis, som underviser eleverne i IT og er ansat på foreløbig 20. år.

Unord i Helsingør tæller samlet omkring 200 elever. Unord er et resultat af en fusion af Erhvervsskolen Nordsjælland, Esnord og Knord (en forkortelse for Uddannelser i Nordsjælland), som trådte i kraft ved årskiftet.

UNord tilbyder ungdomsuddannelse og efter- og videreuddannelse fra adresser i Frederikssund, Helsingør, Hillerød og Lyngby, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, kurser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og 10. klasse.

Artiklen sidst ændret: 13. august 2019 17:04

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375744, 1758728 15-20.000 win juli 19/20

Job i Nordsjælland

Rasmus Ebbe 388428, 25.000 win win 19/4 18-april 19. 15-20.000 1/4 ’19 1 år frem 1752372
Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5, skift 29/5 1751631
Hjortgård 501136, 1751736, win 2,  aug 19/20
Secomondo 500007, 1755712, 15.-20.000  win maj 19/20
Snedker Martin Olsen 375317, 1753662, win 1 aug 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu