Af Pernille Hermann

Weekendens stormvejr: Passagerer hjalp til med at rydde sporet

AH modegarn  maj 19/20, 25-30000 win 1753379, skift maj, juni, aug, sep

Også Hornbækbanen blev ramt at lørdagens stormvejr. Men vaks lokomotivfører og handlekraftige passagerer trodsede regnen og fik fjernet de væltede træer.

Af Pernille Hermann

ÅLSGÅRDE: Uvejret, der rasede lokalt i Ålsgårde og omegn i lørdags, var også tæt på at sætte Hornbækbanen ud af drift. Men det fik en snarrådig lokomotivfører og hans passagerer forhindret. De gik simpelthen ud i det øsende regnvejr og fik bakset flere væltede træer væk fra sporet.

Beretningen kommer fra Kim Henningen fra Gilleleje. Han er redaktør af Golfmagasinet og Golfavisen og var på vej hjem fra Bangkok, da han nær var strandet lige efter Ålsgårde Station:

Igen og igen og igen

– Det var toget, der kørte fra Helsingør 13.56, og vi trillede stille og roligt ud fra Ålsgårde, da lokomotivføreren sagde over højttaleren, at “der går lige et øjeblik”. Så kunne vi se, at han sprang ud og fik bakset en træstamme væk fra sporet alene, fortæller Kim Henningsen.

– Et par hundrede meter længere fremme var lokomotivføreren der igen.

“Nu ligger der tre-fire træer. Er der mon nogle stærke mænd, der vil hjælpe”, spurgte han. Og så var vi over tyve, der sprang ud af toget og fik stammerne væk. Vi kunne se, at stormen måtte have været meget voldsom. Et par af træerne var hevet op med roden.

– Atter et par hundrede meter, så var den gal igen. Denne gang var der kun én træstamme, men den var noget større. Også den blev bakset væk fra sporet. Og efter en halv kilometer lød stemmen igen over højttaleren.

“Nu ved I nok, hvad jeg vil sige” – og så var vi ude igen.

Tak og selv tak

– Bagefter takkede han os alle sammen mange gange for hjælpen. Men det var da ham, der var dagens helt. Han kunne bare have givet op stoppet toggangen i flere timer. Nu blev det i stedet til, at også toget i modsat retning kom igennem. Og vi var fremme i Gilleleje med kun 23 minutters forsinkelse.

– Lokomotivføreren har sikkert overtrådt alle normale forskrifter, men han burde belønnes for sin initiativ og sin handlekraft. vi blev alle sammen sjaskvåde, men hellere det end at sidde fast i et tog. En af de andre fra Bangkokturen sad fast midt på Sjælland og nåede Aalborg med syv timers forsinkelse. Det slap vi for, siger Kim Henningsen.

Meget lokalt uvejr

Han bekræfter i øvrigt andres beretninger om, at det afsindige uvejr må have vejret meget lokalt centreret omkring Ålsgårde og udkanten af Hornbæk Plantage.

– Der var jo også træer på resten af turen, men der havde vi ikke nogen problemer, forklarer han.

Artiklen sidst ændret: 14. august 2019 10:46

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Borgerkroen 379696, 1754488 10-15.000 win juni 19/20

Job i Nordsjælland

Lynhjem Kunde nr. 34254 Ordre nr. 1753330 Antal visninger: 15-20.000side/logo
Apotek 688802 1757803 2/9-24/11, Mave/tarm 15-20.000 win win
Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 1751634
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x
Meny april 19/20 25.000 IKKE win  random 1753673

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu