John Larsen.

Af Helsingør Dagblad

50+’erne strømmer ind på­ sommerhusmarkedet

Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360

Ældre boligkøbere er i overtal, viser danboligs opgørelse over sommerhuskøberne.

Bolig: Tallene fra ejendomsmæglerkæden danbolig viser, at 53 procent af alle,der har købt sommerhus gennem danbolig i 2019, har været 50 år eller derover. Det billede kan John Larsen, indehaver af danbolig Hornbæk, nikke genkendende til.

– I Region Hovedstaden, som dækker Helsingør Kommune, har 36 procent af sommerhuskøberne i 2019 haft en fødselsattest, der angiver, at de er i 50’erne, mens 18 procent er i 60’erne eller ældre. Det er en højere gennemsnitsalder, end vi ser på det resterende boligmarked, siger han.

Mange køber feriehus

De seneste år har handelsaktiviteten været høj på sommerhusmarkedet. I Region Hovedstaden er der de seneste to år blevet solgt over 1.500 sommerhuse om året, og det er det højeste antal siden 2005. Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit, mener, at der er flere forklaringer på udviklingen:

– Sommerhusmarkedet har det først og fremmest godt, fordi boligmarkedet har det godt. Når friværdien stiger, så stiger lysten til at købe sommerhuse også. Den lave rente, der gør det billigt at finansiere købet, forstærker tendensen, siger hun og fortsætter:

– De seneste år er reglerne for sommerhuskøb blevet lempet, så man i dag kan låne op til 75 procent af sommerhusets værdi i realkreditinstituttet mod tidligere 60 procent, ligesom bundfradraget for udlejning er blevet hævet, så man kan beholde flere penge selv ved udlejning.

Tallene fra danbolig viser også, at kun 5 procent af sommerhuskøberne i Region Hovedstaden er under 30 år, mens 18 procent er under 40 år. Det er præcis det samme som på landsplan.

– De yngre er ikke helt fraværende på sommerhusmarkedet, men formuen bliver som regel større med alderen, og samtidigt har de unge flere udgifter, hvis de har hjemmeboende børn, så køberne er typisk lidt ældre, inden de bevæger sig ind på sommerhusmarkedet, siger John Larsen fra danbolig Hornbæk.

Sidste år blev der på landsplan solgt 7.505 sommerhuse mod 7.762 året inden.

Artiklen sidst ændret: 19. august 2019 08:39

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Møllebakkens fysioterapi 501399, 1755826 win 10-15.000 visninger sep 19/20

Job i Nordsjælland

HF Byg HF Materiel 353825, 1753684 15-20.000 win  maj 19/20
Fliserensning.dk april 19/20 15-20.000 win 1753334, skift 3/5, 2/7, 1/8
LaFranceshop 501042, 1751629, 10-15.000 win maj 19/20
Entreprenørfirmaet TS 381440 april 19/20 10-15.000 win win 1751735
Divino 372881 1756411 15-20.000 win juni 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu