Af Jacob Henriques

Klumme: Ankers sidste jagt

Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 1751634

Jesper Lyngsøe Christensen er 53 år, oprindelig fra Storkøbenhavn og flyttede til Helsingør for mere end 25 år siden. Jesper har arbejdet med idræt i kommunen i 15 år.

Da jeg var dreng, lærte jeg en gammel fisker at kende. Hans skæbne som fisker syntes beseglet allerede ved dåben, for her blev han velsignet med det påfaldende navn Anker. Hans forældre boede i et gammelt lerklinet fiskerhus, som lå helt ned til sundet, kun adskilt af brede strandenge. Her voksede Anker op og stranden, og havet blev hans legeplads. Hans far lærte ham at fiske og gå på jagt, og Anker sugede både havets duft og faderens lærdom til sig. Da forældrene faldt bort, blev Anker boende i huset, for det var her fra hans verden gik, og da han endnu ikke havde mødt sit hjertes udkårne, var der jo ingen grund til at flytte.

Selvom Anker i mange år boede alene, var han ikke ensom. Mange af egnens mænd havde små joller optøjret ved stranden og for at komme ned til bådene, skulle man passere Ankers gårdsplads. Her sad han ofte og bødede garn, og ”adgangsbilletten” var som regel en snak om vind og vejr over en kop dampende varm kaffe. Selv vi unger blev råbt an, når vi pilede ned ad den smalle stil, som gav adgang til stranden. Anker forærede os et par gamle åleruser og anviste et par fiskepladser i bunden af bugten, hvor vandet var lavt og smult. Når vi røgtede ruser, sad Anker i sit køkken og bakkede tankefuldt på sin pibe, mens han holdt øje med os. Vi ænsede det ikke, men vores forældre vidste det – og var trygge.

For nogle år siden kom min far og fortalte, at den gamle fisker var død. Hvordan han døde – og af hvad, meldte historien ikke noget om. Så ud fra mit kendskab til den gamle fisker og hans liv og dertil tilsat en god portion fantasi, har jeg ofte forestillet mig hans salige endeligt som Ankers sidste jagt.

Der lå en grå tåge henover strandengen og det flade vand, da Anker en tidlig efterårsmorgen sejlede ud på havjagt. Han sad med siden til morgenbrisen og styrede med erfaring uden om de store sten, som guderne i tidernes morgen må have strøet ud over bugten. Ved hans fod lå hans gamle jagtgevær, for han vidste jo aldrig helt, hvad havet kunne byde på – og en vildand var et kærkomment afbræk til al den fisk, som tit var at finde på hans middagsbord.

Anker fulgte kysten mod sydøst, og hans blik afsøgte det landskab, som omgav ham, og som han holdt så meget af. På engen gik kvierne og græssede, og fra skoven på den modsatte bred lettede havørnen med tunge vingeslag på vej på jagt lige som han selv. Han gjorde holdt ved en lille holm, hvor jagtlykken før havde tilsmilet ham. Han slukkede bådens motor og satte sig godt til rette med jagtgeværet hvilende i skødet, mens varmen fra den opgående sol opløste tågen, der i lydløs protest efterlod en klar himmel badet i et rosafarvet skær.

Langt ude over sundet trak en flok troldænder på vej mod muslingebankerne for at søge føde. De bagerste fortrød og brød formationen og trak lige henover båden. Uden at tøve slængte Anker med ung arms styrke geværet til skulderen og brændte skuddet af. En troldand faldt lige ved siden af båden, men inden han nåede at samle den op, trak ind ny flok af ænder ind over ham. Med en ungdommelig hurtighed, som han ikke vidste, hvor kom fra, fik han ladet igen og med to skud, flåede han et par gråænder ned fra himlen.

Og sådan blev det ved, og da efterårssolen stod højt på himlen kunne Anker tælle hele 20 vildænder på jollens dørk. Han startede båden op og begyndte sejlturen hjem, mens han tænkte på sin jagt og følte sig lykkelig. Han tænkte på sin elskede Anne, som han mødt sent i livet, men som ikke var mere, og han tænkte på alle dem, som gennem tiden havde besøgt ham på gårdspladsen.

De fandt ham siddende på bænken på gårdspladsen, hvor han så tit han siddet og bødet garn. Hans krop hvilede op ad den hvidkalkede væg, og han sad der med lukkede øjne og et lille smil i mundvigene. Anker var død, men der var intet sørgeligt over synet og i en stiltiende overenskomst nikkede egnens mænd i en sidste hilsen og var enige om, at Ankers sidste jagt havde været den lykkeligste.

Artiklen sidst ændret: 21. august 2019 11:50

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Snedker Martin Olsen 375317, 1753662, win 1 aug 19/20

Job i Nordsjælland

Borgerkroen 379696, 1754488 10-15.000 win juni 19/20
Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360
CPH Motorcykler, 501308, 1755176, 10-15.000 win maj 19/20
Secomondo 500007, 1755712, 15.-20.000  win maj 19/20
Jobo Bilcenter, 374274, 1754440, 20-25.000 win maj 19/20, klargøring

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu