En 23-årig mand skal endnu engang for en domsmandsret her i Retten i Helsingør. Foto: Lars Johannessen

Af Niels Berg

23-årig er tiltalt for at køre ind i politibil

Lynhjem Kunde nr. 34254 Ordre nr. 1753330 Antal visninger: 15-20.000side/logo

En ofte straffet mand hævder, at han er psykisk syg, men retten behandlede ham som en almindelig arrestant. Nu tårner anklagerne sig igen op mod den 23-årige vaneforbryder.

HORNBÆK: En 23-årig mand, som til manges skræk slår sine folder i Ålsgårde og i Hornbæk, skal endnu engang for en dommer.

Denne gang er han anklaget for vold mod tjenestemænd i funktion, for at have kørt en bil ind i en patruljevogn, for kørsel uden kørekort, for at køre bil i stærkt beruset tilstand, for overtrædelse af narkolovgivningen og for hærværk.

Det er ikke første gang den 23-årige, som nægter sig skyldig, møder i retten. Han har flere tidligere straffe i sit kølvand og hævder selv, at han er psykisk syg.

Politiet: Bevidst påkørsel

Dommeren mente dog ikke, at han var mere syg, end at han godt kunne afsone en varetægtsfængsling i et almindeligt arresthus blandt andre kriminelle, da den 23-årige blev fremstillet i grundlovsforhør efter hændelserne på Søren Kannes Vej i Hornbæk den 9. juli.

Som refereret i Helsingør Dagblad så fik to betjente fra Nordsjællands Politi øje på den “gamle kending” ved Søren Kannes Vej. Han sad bag rattet i en Skoda Octavia, selv om han ikke har noget kørekort.

Ifølge betjentene så de bilen køre ud fra parkeringspladsen på cirka 150 meters afstand og bemærkede, at bilen accelererede fra cirka 20 til omkring 50 kilometer i timen, tilsyneladende med det ene formål at køre frontalt ind i patruljevognen.

Ind i stendige

Kun fordi føreren af patruljevognen drejede skarpt til højre, begrænsede det sig til et delvist sammenstød.

I forbindelse med sammenstødet gled Skodaen ind i stendiget på Søren Kannes Vej, men kunne alligevel fortsætte. Bilen standsede dog få minutter senere på Holmegårdsvej, hvorefter den 23-årige og hans tre passagerer blev anholdt.

Politiets forklaring strider på mange områder mod den 23-åriges udlægning af forløbet.

Læs i Helsingør Dagblad hvem domsmandsretten tror mest på, når der bliver afsagt dom på torsdag.

berg

Artiklen sidst ændret: 21. august 2019 16:47

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5, skift 29/5 1751631

Job i Nordsjælland

Divino 372881 1756411 15-20.000 win juni 19/20
Øresundsakvariet april 19/20 10-15.000 win  1752510
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Advodan april 19/20 15-20.000  win 2 banner 1753420
Casper Andersson 325793 juli 19/20 20-25.000 1752476

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu