Derer ikke så meget mere end et rat og en forvokset iPad i en Tesla. Men den - og alle andre gearløse biler - har Rasmus Panduro Lundbergh nu taget kørekort til. Foto: Morten Scheller

Af Niels Berg

Rasmus Gearløs

Nordkysten Dyrehospital – artikelbanner

Som en af de første herhjemme har Rasmus Lundbergh bestået køreprøven i en el-bil uden gear. Det er starten på den fagre nye bilverden.

HELSINGØR: Ikke nok med, at el-biler er hurtige i optrækket og ikke sender udstødningsgasser ud i det fri – de er også pærelette at køre. Der er nemlig ingen kobling eller gearstang i de lavmælte køretøjer, og så er der jo to ting færre at koncentrere sig om, når man suser der ud af.

Men el-bilerne er dog ikke lettere at have med at gøre, end at man stadig skal op til en køreprøve for at få kørekort til den.

Som en af de første herhjemme gik 18-årige Rasmus Panduro Lundbergh fra Espergærde i fredags op til køreprøve i en elektrisk Tesla Model 3 med udgangspunkt fra politigården i Helsingør. Lidt efter vendte han tilbage uden at have skiftet gear eller have koblet ud en eneste gang. Men kørekortet var i hus.

Det er dog sådan, at han må tage en køreprøve til, hvis han også vil have ret til at køre i en bil med manuelt gear.

Gearstænger er fortid

Sådan er den nye forordning for kørekort til el-biler nemlig skruet sammen, men som tingene udvikler sig, så varer det heller ikke længe, før biler med gearstænger udelukkende vil kunne ses som en del af den permanente udstilling på Teknisk Museum.

Det er Morten Scheller fra Trafikskolen3060 med afdelinger i Espergærde og Helsingør, der har været så fremsynet at anskaffe sig en elektrisk drevet skolevogn, hvor kørelæreren også har en bremsepedal i passagersiden.

Den lokale køreskoles el-bil er formentlig den første af sin slags herhjemme, men der vil ganske hurtigt komme flere til.

Siden kørekortets indførelse for mere end 100 år siden, har køreundervisningen handlet om meget mere end selve det at bevæge sig sikkert og lovligt rundt i trafikken.

Giver bedre bilister

Kørelærer og køreelev har været nødsaget til at skulle bruge forholdsvis meget energi på motorisk træning, for at lære at betjene kobling og gear, så man undgår de klassiske kænguruhop.

– Der er meget nyt at forholde sig til som køreelev i trafikken, og når den motoriske træning fylder så meget, tager det jo kostbar tid fra det som egentlig er køreuddannelsens vigtigste formål, nemlig alt det der direkte påvirker trafiksikkerheden: orientering, placering, tegngivning, menneskelige forhold og bearbejdningen af køreelevens holdninger til trafikken, siger Morten Scheller.

I 2017 blev reglerne ændret, sådan at det er muligt for køreelever at tage køreundervisning i en skolevogn med automatgear, og dermed udnytte kørelærerens kompetencer mere optimalt.

– Når bilen sætter hurtigt og gnidningsfrit i gang bliver køreeleven mere tryg bag rattet og har bedre overskud til at kigge langt frem og øve sig i at forudse eventuelle farer, påpeger køreskolelæreren

Kode 78

Der er dog en dråbe malurt i bægeret, for reglerne er strikket sådan sammen at når køreprøven aflægges i en bil med automatgear, kommer der en anmærkning på kørekortet (kode 78) så man umiddelbart kun må køre i biler med automatgear,

– Når først kørekortet til bil med automatgear er i hus, og den nyudklækkede bilist har fået en masse kørselserfaring, kommer det nødvendige overskud til at han eller hun kan tilegne sig de motoriske færdigheder ved at øvekøre i en bil med manuelt gear. Det kan ske på egen hånd, på lukket område udenfor færdselslovens gyldighedsområde, og/eller ved at tage en køretime eller to med en kørelærer, fortæller Morten Scheller.

Artiklen sidst ændret: 26. august 2019 12:20

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x

Job i Nordsjælland

Fliserensning.dk april 19/20 15-20.000 win 1753334, skift 3/5, 2/7, 1/8
Kim Stege VVS 501235, 1753333, Winwin aftale 1 aug19/20
HF Byg HF Materiel 353825, 1753684 15-20.000 win  maj 19/20
Divino 372881 1756411 15-20.000 win juni 19/20
Meny april 19/20 25.000 IKKE win  random 1763673

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu