Cheftræner Simon Dahl er glad for holdets præstation mod Skanderborg Håndbold, selvom Nordsjælland endte med tabte kampen. Foto: Claus Birch.

Af Victor Kuhlman

Tre timer forsinket: Nordsjælland tabte tæt pokalkamp

Casper Andersson 325793 juli 19/20 20-25.000 1752476

Lørdag spillede Nordsjælland Håndbold pokalkamp mod Skanderborg Håndbold, der endte 18-19.Kampen blev udskudt tre timer, fordi udeholdet sad fast i trafikken.

HÅNDBOLD: Der var på forhånd lagt op til en tæt kamp, da Nordsjælland Håndbold lørdag eftermiddag skulle spille pokalkamp mod Skanderborg Håndbold hjemme i Helsinge.

Sidste sæson røg Nordsjælland ud til netop Skanderborg i en kamp, hvor der var et enkelt mål til forskel, som sendte jyderne til Final4.

Lørdagens kamp skulle efter planen være startet klokken 16.00, men grundet et uheld på motorvejen var modstanderholdet forsinket af flere omgange.

Kampen blev udskudt to gange og blev først spillet klokken 19.00, hvilket fik betydning for hjemmeholdet, forklarer cheftræner Simon Dahl.

– Det betød selvfølgelig noget for os, uden at det skal være en dårlig undskyldning. for nederlaget. Mange af os bor i København, og kørte mod Helsinge af to omgange for at vende om. Spillerne havde spist to store måltider i forhold til at spille klokken 16.00, så det skulle de også justere på. Det kan mærkes, når en kamp rykkes tre timer, forklarer cheftræner Simon Dahl.

En rigtig flot præstation

Kampen endte 18-19 til Skanderborg Håndbold i en kamp, hvor defensiven var i fokus for de to hold.

Nordsjælland har meget store skadesproblemer for tiden, hvor rutinerede spillere som Kasper Kisum og Nicolas Lundbye Kristiansen med flere for tiden må se til fra siden.

Alligevel formåede holdet at spille en meget solid kamp, hvor der ikke blev lukket mange mål ind.

– Det var en ufattelig tæt kamp fra start til slut. Vi har tre bagspillere til rådighed hele kampen, hvor den ene er på vej tilbage fra en lang skade og den anden lige er kommet hjem fra VM. De knoklede virkelig røven ud af bukserne, siger Simon Dahl.

For ham var det ikke en særlig “flot kamp”, hvilket også afspejler sig i resultat.

Selvom Nordsjælland endte med at tabe kampen, godkender cheftræneren stadig præstationen.

– Jeg er meget positiv. Med alle vores nye spillere i truppen har fokus selvfølgelig været på at få en defensiv op at stå, som kan holde vand mod de store hold. Alt vores hårde arbejde gav pote i går, og jeg tror ikke tidligere, at jeg i Nordsjælland har været med til at holde et hold på 19 scoringer. Heller ikke nogen af de lavere rangeret hold, som vi har mødt i pokalen, forklarer Simon Dahl.

Første kamp i spidsen

Selvom pokalkampene ikke er hovedfokus for Nordsjælland, så Simon Dahl naturligvis gerne, at holdet var kommet med til Final4.

Selvom vejen er både lang og hård.

– Vi skal som udgangspunkt altid nå til ottendedelsfinalerne, som vi gjorde i denne omgang. Her vil vi mere eller mindre altid møde et top otte-hold, og så er niveauet bare højt. Kampene bliver afgjort med udgangspunkt i holdenes dagsform, fordi modstanderen altid vil være rigtig god. Det er klassiske vind eller forsvind-kampe, og det giver helt sikkert noget ekstra liv til kampene, siger Simon Dahl.

Det var samtidig Simon Dahls første kamp i spidsen for Nordsjælland, hvilket han dog ikke fik særlig meget tid til at dvæle ved under kampen.

– Hvis vi skulle have en chance for at vinde kampen, skulle alle involverede give alt, hvad de kunne. Det handlede om at hjælpe drengene så meget som muligt undervejs. Selvfølgelig er det sjovt og fedt, men det er stadig bare en håndboldkamp, hvor jeg nu har en anden rolle, forklarer cheftrænereren.

Går all in i debuten

På fredag starter Herre Håndbold Ligaen, hvor Nordsjælland bliver kastet for løverne med det samme, da de ude møder Aalborg Håndbold, der sidste år vandt både pokalen og ligaen.

– Det er en kæmpe kamp, men en ting er helt sikkert. Vi tager til Aalborg for at gå all in. Forberedelserne er allerede startet, og vi kommer til at kæmpe, alt hvad vi kan for at få point.

Nordsjælland Håndbold spiller 19.30 fredag aften i Aalborg.

Artiklen sidst ændret: 26. august 2019 12:17

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Borgerkroen 379696, 1754488 10-15.000 win juni 19/20

Job i Nordsjælland

Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 1751634
Entreprenørfirmaet TS 381440 april 19/20 10-15.000 win win 1751735
Secomondo 500007, 1755712, 15.-20.000  win maj 19/20
Scan Rejser  374263, 1751636,  win 1, aug 19/20
Entreprenørfirmaet TS 381440 april 19/20 10-15.000 win win 1751735

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu