Matheus Leiria (th.) ønskede ikke at spille i 2. division for FC Helsingør og er derfor blevet fri af sin kontrakt. Foto: Claus Birch

Af Andreas Mayerhofer

Brasilianer færdig i FC Helsingør

Lynhjem Kunde nr. 34254 Ordre nr. 1753330 Antal visninger: 15-20.000side/logo

Matheus Leiria har spillet sin sidste kamp for FC Helsingør. Han leder nu efter en ny klub.

FODBOLD: Matheus Leiria vil ikke længere være i FC Helsingør, og han ønsker ikke at spille 2. division i Danmark. Det har brasilianeren ikke lagt skjul på hverken internt eller udadtil i klubben. Den brasilianske offensivspiller er derfor løst fra sin kontrakt.

– Det er rigtigt, at Matheus har et ønske om at spille på højere niveau og gerne vil finde noget andet. Han har fået lov at finde en ny klub og er derfor ikke længere på kontrakt i FC Helsingør. Så koncentrerer vi os 100 procent om de heldigvis mange spillere, der elsker at spille i klubben og kommer glade til træning hver eneste dag. For at spille på vores hold, skal du ønske det helt og aldeles, som man ser det i øjnene på vores unge drenge som Kritte (Hans Christian Bonnesen, red.) og Frederik Christensen, siger chefscout og sportsligt ansvarlige i FC Helsingør, Brian Gellert.

Matheus Leiria har blandt andet sagt, at han kun er i Helsingør fordi han skal på grund af sin kontrakt. Det har han udtalt til journalister, men også internt i klubben.

Begge veje

Hvad tænker du om den slags udtalelser fra en spiller med et år tilbage af sin kontrakt?

– Jeg tænker, at den her verden er fuld af følelser. Jeg har stor forståelse for, at spillerne vil op på så højt niveau som muligt, men de har også pligt til at yde den indsats, de er ansat til via deres kontrakt. Vi som klub kæmper hver eneste dag for, at vores spillere skal have så gode betingelser som muligt og have det godt som fodboldspillere, og vi holder vores aftaler. Det forventer vi også, at vores spillere gør den anden vej, siger Brian Gellert.

Han er ikke bekymret for, at det bliver en tendens med at spillere brokker sig over at være i FC Helsingør, indtil de bliver løst fra deres kontrakt.

– Ikke det mindste. Jeg er helt sikker på, at de spillere, vi har i truppen nu, gerne vil være her og kæmpe for at få os så langt som overhovedet muligt. Vi har en god trup, og FC Helsingør er en god klub at være spiller i, konstaterer Brian Gellert.

Matheus Leiria nåede at spille 58 kampe og seks mål.

Brasilianeren har tidligere over for Helsingør Dagblad ytret ønske om at komme væk i det transfervindue, som lukker på mandag, men det er ikke lykkes at få fat i spilleren i forbindelse med ophævelsen af kontrakten.

Artiklen sidst ændret: 30. august 2019 14:25

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Nyrup hus center for job 1755113, 15.000-20.000 win maj 19/20

Job i Nordsjælland

Gl. Humlebæk kro. april 19/20 15-20.000 1752756 Påske, nyt mat start 27/5
Strejf, 220955, 1753384, logo banner
Lynhjem Kunde nr. 34254 Ordre nr. 1753330 Antal visninger: 15-20.000side/logo
Divino 372881 1756411 15-20.000 win juni 19/20
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu