De parkerer bussen! Fra venstre er det Jordan Rudess, Mike Mangini, James LaBrie, John Myung og John Petrucci… alias Dream Theater.

Af Jesper Munch Nielsen

Hårdrock-stjerner kommer til Hal 14

Nordkysten Dyrehospital – artikelbanner

Amerikanske Dream Theater giver koncert i Helsingør til januar.

KONCERT: For mange lokale rock-fans vil det være ligesom juleaften, når bandet Dream Theater giver koncert i Helsingør. Og meget passende kommer det amerikansk stjerneband til byen en måned efter juleaften – nemlig den 24. januar, hvor Dream Theater spiller i Hal 14 bag kulturcentret Kulturværftet ved Helsingør Havn.

Det er duoen John Petrucci og John Myung, som siden starten midt i 1980’erne i Boston, Massachusetts, har været omdrejningspunktet i bandet. 14 albums har d’herrer udgivet efterhånden, og pladesalget ligger på den gode side af 15 millioner albums. I dag består bandet af Jordan Rudess, Mike Mangini, James LaBrie samt John Myung og John Petrucci.

Den blågule forbindelse

Der har tidligere været afholdt heavyrock-koncerter med stor succes i den gamle værftshal. Slayer, Marilyn Manson og andre har været forbi.

Det er musikelskerne på den anden side af Øresund glade for, for der er væsentligt kortere til Helsingør end til Stockholm, hvor Dream Theater eksempelvis spiller deres eneste koncert i Sverige på den aktuelle turné. Og i Helsingør håber Kulturværftet på igen at kunne byde mange svenskere koncertgæster velkommen til Hal 14.

– Vi ser meget frem til endnu en gang at kunne præsentere et internationalt topnavn i Hal 14. Ved tidligere koncerter med lignende internationale artister har vi oplevet, at knap halvdelen af gæsterne kom fra Sverige. Når vi nu arrangerer denne koncert i samarbejde med The Tivoli i Helsingborg, forventer vi det samme. Vi er rigtig glade for vores dansk-svenske samarbejde, siger Rasmus Schrøder, musikredaktør på Kulturværftet.

Med på listerne

Det er genren progrock – eller American progressive metal, hvis det skal være mere præcist – som Dream Theater arbejder i.

Ved Helsingør-koncerten vil bandet spille numre fra det store bagkatalog sammen med sange fra den seneste plade “Distance Over Time” samt en masse fra Dream Theaters mest kendte album, det 20 år gamle “Metropolis Part 2: Scenes From A Memory” – et værk, der ofte bliver placeret på lister over de bedste progrock-albums og de bedste koncept-albums nogensinde.

Billetsalget begynder på mandag klokken 10 på Kulturværftets hjemmeside.

Artiklen sidst ændret: 11. september 2019 11:58

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365

Job i Nordsjælland

Meny april 19/20 25.000 IKKE win  random 1763673
Strejf, 220955, 1753384, logo banner
Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5, skift 29/5 1751631
Tikøb dæk 19/20, 20-25.000 win win 1752517, ferie 31+32
Divino 372881 1756411 15-20.000 win juni 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu