Af Jesper Munch Nielsen

HamletScenen får fondsmillioner til teateruddannelse på Kronborg

Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x

Bygning på Kronborg skal forvandles til et kraftcenter for scenekunst og nye talenter.

HELSINGØR: Hvis murene i den gamle, gule kasernebygning på Kronborgs sydside sitrer lidt af spænding, er det til at forstå. For fremtiden for bygningen tegner meget spændende. HamletScenen vil forvandle stedet til et levende uddannelsescenter for scenekunst, hvor blandt andre mange lokale unge kommer til at gå på en nyskabende skole.

Fonden Realdania har allerede fået øjnene op for det spændende projekt og mulighederne i den i dag helt glemte bygning. Foden har fået både øjnene og pengekassen op for HamletScenens initiativ.

Fonden har nemlig givet over 3 millioner kroner til hvad, der kaldes genaktivering af den lange kasernebygning, som i dag i stueetagen bruges til opbevaring af gipsskulpturer, atelierer og lignende. De første 300.000 fonds-kroner er blevet brugt til en forundersøgelse af mulighederne, ikke mindst i forhold til arkitekturen.

– Realdania har sagt ja til vores ansøgning for at støtte, at HamletScenen får udvidede rammer, så vi også kan udvide aktivitetsniveauet. Det handler ikke mindst for vores projekt med at lave en scenekunstuddannelse. Vi vil jo fylde bygningen op med talentudvikling, konstaterer Lars Romann Engel, leder af Hamlet Scenen.

Frugtbar investering

Bygningen blev tidligere brugt blandt andet som sovesale til soldaterne på Kronborg.

I dag sidder en kopi af Holger Danske-skulpturen og får sig en lur i et af rummene i stueetagen. Han vågner nok med et sæt, når HamletScenen åbner drømme-projektet oven på – måske allerede næste sommer.

Sovesalene på 1. sal skal efter planen forvandles til multifunktionelle, fleksible rum til alle former for drama-undervisning og øvelokaler, som scenekunstuddannelsen kan bruge – samtidig med, at stedet bliver en del af HamletScenesn faste arbejde med blandt andet den international anerkendte Shakespeare Festival.

– Jeg er meget glad for, at Helsingør Kommunes investering over 10 år i et lokalt egnsteater igen viser sig at bære frugt ved, at Hamlet-Scenen kan udvide med nye aktiviteter og nye muligheder for byen og kommunen. Det her projekt skal fortælle hele Danmark, at Helsingør er en fantastisk kulturby og hjemstedet for et ikon i teaterhistorien, Hamlet, siger Lars Romann Engel.

Kæmpe hurra fra Kiær

Meldingen fra forskellige parter inden for dansk scenekunst i forhold til etableringen af en teateruddannelse i Helsingør og HamletScenens projekt er yderst positiv. Det er meldingen også fra Helsingør-borgmester Benedikte Kiær.

– Pengene fra Realdania til HamletScenens projekt fortæller os jo, at når man, som Helsingør Kommune gør, arbejder strategisk med kultur og sørger for, at de kulturinstitutioner, man bruger penge på, er af høj kvalitet, så kaster det nye ting af sig. Det handler både om kulturelle oplevelser og aktiviteter, men også om helt nye innovative ideer, siger Kiær og fortsætter:

– Hvis man bruger pengene godt på kulturområdet, så giver det simpelthen afkast. Flere vil bo her, flere vil besøge os, og kommunen kan med være til at bidrage til en spændende udvikling. Så jeg kan ikke sige andet end et kæmpestort hurra til HamletScenen. Det er så godt gået.

Mangel del af økonomi

Økonomisk set er genindretningen af kasernebygningen helt bogstaveligt ikke helt i hus endnu. Fonden Realdanias 3 millioner kroner skal nemlig have selskab af måske 1,5 millioner kroner ekstra, før forvandlingen af den 80 meter lange bygning, der ligger langs med Kronborg indre voldgrav, kan realiseres.

– De penge mangler vi, før projektet kan realiseres i forhold til genaktiveringen af bygningen. Vi er i fuld gang med at søge andre fonde, men det er svært. Mange fonde giver til projekter, ikke mursten, forklarer Lars Romann Engel.

Borgmester Kiær erkender, at HamletScenen har et problem med den sidste del af finanseringen. Hun forventer dog, at det problem bliver løst.

– Vi har som kommune under alle omstændigheder en udfordring over for HamletScenen, når vi ser på deres lokale-situation. Det ligger i egnsteater-aftalen, at kommunen skal levere nogle lokaler, og jeg tænker, at det er noget, man kan sætte ind i denne sammenhæng. Vi skal alligevel se på det med uddannelser og lokaler i vores kommende budgetforhandlinger. Der kan være andre uddannelser på vej, som også har lokale-behov, siger Benedikte Kiær.

Lars Romann Engel håber som nævnt på, at de første elever på den nye scenekunst-uddannelse i kasernebygningen vil rykke ind allerede til august næste år – ved skoleårets begyndelse.

Artiklen sidst ændret: 12. september 2019 10:32

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Fliserensning.dk april 19/20 15-20.000 win 1753334, udskift 3/5, 2/7, 1/8

Job i Nordsjælland

Skydeselskabet 373553 april 19/20. 10-15.000 win win. 1751627
Nsnet.dk – læs online
Autoflex Autopartner 383167, 1754257 15-20.000 win, maj 19/20
Lynhjem Kunde nr. 34254 Ordre nr. 1753330 Antal visninger: 15-20.000side/logo
Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5, skift 29/5 1751631

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu