Af Mads Birch

Klumme: Luk Ellebæk!

Helsingør Svømmehal, 1752881 kunde 655501, 25.000 visninger side

Kirsten Kværnø er 20 år og bor i Gurre. Hun blev færdig på Espergærde Gymnasium i 2017 og har været på højskole, arbejdet, tomlet gennem Europa og været frivillig i en flygtningelejr. Hun er klimaaktivist og interesserer sig for bæredygtighed.

De sidste somres klimaaktioner har taget mig mange forunderlige steder hen. Det er ikke alle steder, man finder i sin Lonely Travel guidebook eller på Tripadviser under ’steder værd at besøge i Europa’. En nat blev brugt i en sovepose uden for et tjekkisk kulkraftværk, en anden i sandet i en tysk kulmine. En aften blev der danset på togskinnerne mellem kulmine og kulkraftværk, til solen stod op. Det var dog ingen af disse steder der har haft den største indvirkning på mig i løbet af denne sommer – til det skal vi meget tættere på hjem. Demonstrationer foregår ofte der, hvor de største uretfærdigheder er. Nogle gange er det i kulstøvet i en mine og andre gange er det tyve minutters kørsel fra Helsingør, kort fra afkørsel Hørsholm, på en mark uden for Birkerød.

I forrige weekend sprang en midlertidig protestlejr op på Ellebækvej 13A, Birkerød. Der ligger Udlændingecenteret Ellebæk, et fængsel for frihedsberøvede ikke-kriminelle udlændinge. Centret ligger i skyggen af sine mere berømte naboer, Sandholmlejren og Sjælsmark. Måske derfor er det de færreste i området, der har hørt om Ellebæk. Det havde jeg heller ikke før for ganske nyligt.

Det er en smuk tur på vej til Ellebæk. Bløde bakker og nyhøstede marker præger området, og en smuk egetræsallé fører hen til destinationen. Du ved, at du er ankommet, på grund af det flere meter høje plankehegn, der næsten skjuler det lige så høje dobbelte pigtrådshegn på den anden side. Jeg havde fået min søde mor til at køre mig derhen, og vi fik begge et alvorligt ansigtsudtryk da vi ankom. Hvad der mødte os var et syn, der hørte en anden tid eller et andet sted til, og passede ikke ind i vores opfattelse af vores fredfyldte nærområde.

På græsset foran lågen stod en hvid pavillon og flere telte stod i nærheden. Vi hilste på arrangørerne og nogle velkendte ansigter. Protestlejren er arrangeret af gruppen Luk Ellebæk!, der kæmper for forbedrede vilkår for de fængslede såsom fri besøgsordning, fri organiseringsret for de indsatte, fri adgang til uvildig juridisk bistand og tolkebistand for de indsatte og stoppelse af planlagt udvidelse af fængslet. Ellebæk har været under hård kritik af Amnesty International og FN’s torturrapportør, der har anklaget fængslet for at have torturofre og psykisk syge indespærret i op til to et halvt år, uden dom, hvilket er imod menneskerettighedskonventionen. Menneskene bag hegnet er ikke fængslet på grund af kriminalitet – men sidder frihedsberøvet mens de venter på dommen: asyl eller deportering.

Hele lørdag eftermiddagen var bizar. Solen skinnede, danske politimænd sad i deres salatfade og spiste medbragte sandwichs, aktivisterne skiftede mellem workshops, strategimøder og fælles beskeder til de indsatte bag hegnet. Dagen blev kontinuerligt afbrudt af granatprøvesprængninger fra centrets anden nabo: Høvelte kaserne. Der var stille på den anden side af hegnet, og græsplænen var tom. De indsatte havde ikke fået lov til at komme ud hele lørdagen, fordi de aftenen før havde samlet sig og råbt en besked tilbage til demonstranterne. De fængslede flygtninge havde samlet sig og råbt et enkelt ord: Freedom.

Det var og er voldsomt. Dobbelte pigtrådshegn og militære øvelser omkring traumatiserede krigsflygtninge ligner en farlig gentagelse af Danmarks historie for behandlingen af krigsflygtninge ankommet i vores land. En protestlejr kommer og går, og efterlader blot nogle artikler og et endnu stærkere modstandsnetværk. Forandringer kommer også fra et lokalområde, der begynder at stille spørgsmål og stille krav. Disse steder er nemme at glemme fordi de er gemt godt væk. Netop derfor må vi være opsøgende. Sjælsmark, Sandholm og Ellebæk ligger i vores baghave – en cykeltur for en frisk Helsingoraner – og som jeg ser det, er det på tide, at vi spørger os, om vi kan være dem bekendt.

Artiklen sidst ændret: 13. september 2019 09:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Restaurant Helsingør Golf, maj 19/20, 10-15000 win 1752529

Job i Nordsjælland

Snevig april 19/20 15-20000 win win 1751730, skift 8/8
Hjortgård 501136, 1751736, win 2,  aug 19/20
Strejf, 220955, 1753384, logo banner
Brødsnedkeren april 19/20 10-15000 win win 1751633, skift 29/5, 20/9
Autoflex Autopartner 383167, 1754257 15-20.000 win, maj 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu