Af Pernille Hermann

De tog fusen på Anje

Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 1751634

Anje Holmstad fik Socialprisen fra Selskabet Mødre- og Børnehjælpen i Helsingør.

Anje Holmstad havde netop som dirigent styret en lidt anspændt generalforsamling igennem i Selskabet, da skydedørene gik til side, omtrent som var det juleaften. Og her stod familie og venner med flag og blomster og klapsalver, klar parat til prisoverrækkelsen.

De svages frontkæmper

Det tog fuldstændig fusen på den altid rapkæftede Vapnagård-formand, der også har en lang karriere som frivillig inden for det sociale område. Mundlam og med våde øjne tog hun imod de mange rosende ord fra Mødre- og Børnehjælpens formand, Jytte Mejnholt:

– Du har altid stået på de svages side. Du skærer lige igennem bøvl og pladder, du har styr på paragrafferne og er modig – du siger din mening, og du tager ansvar. Og så er du i hvert fald ikke kedelig. Vi er nogle, der ikke glemmer, da du som “Dronningen” indviede Socialforvaltningen på Prøvestenen.

Prisen er en stor buket blomster og en check på 15.000 kroner – “og brug dem nu til lige hvad du vil, det fortjener du. Der er ingen bestemmelser”, understregede Jytte Mejnholt.

En uønsket forvandling

Den festlige og hyggelige pris-reception blev en forløsende afslutning på generalforsamlingen, hvor der blev stillet spørgsmål til bestyrelsens arbejde med at omstille det snart 80-årige foreningsbaserede, filantropiske selskab til en erhvervsdrivende fond.

– Det er ikke noget, nogen af os har ønsket, forklarede Birgit Stenderup, der er jurist og medlem af bestyrelsen.

– Det kommer altsammen af, at Selskabet for nogle år siden blev omdannet til en almennyttig fond, fordi vi har bygget og stadig driver sociale institutioner i området.

– Det gav ganske god mening, men nu viser det sig så, at vi med indtægter på omkring 15 millioner kroner om året skal være en erhvervsdrivende fond.

Flere løse ender

Situationen er altså, at Selskabet Mødre- og Børnehjælpen allerede har været en fond i nogle år – men en forkert slags fond i forhold til lovgivningen i dag, og det skal der rettes op på.

Bestyrelsen arbejder derfor på at få justeret Erhvervsstyrelsens standardvedtægter for fonde, så de kommer så tæt på Selskabets oprindelige formål som muligt.

– Men en erhvervsdrivende fond kan ikke være en medlemsdrevet forening, så en mulighed er at få oprettet en støtteforening, hvis medlemmerne ønsker det, sagde Jytte Mejnholt. Selskabet har i dag 73 medlemmer, men har haft dobbelt så mange.

– Vi har endnu ikke styr på, hvilke kompetencer der skal være i bestyrelsen for den erhvervsdrivende fond. Derfor sker der ingen ændringer, før alt er afklaret, og vi indkalder til en ekstraordinær generalforsamling, understregede formanden.

Valgt for en tid

Per Johansson, Birgit Stenderup og Erik Olsen blev genvalgt – indtil videre – til bestyrelsen, og pædagog Annelise Olsen blev ny suppleant sammen med Flemming Christensen, der netop er udpeget til bestyrelsen for Børnehaven Regnbuen.

Birgit Nørgaard og Ole Hansen ønskede ikke at genopstille, fordi de er utilfredse med hele processen omkring fondsomdannelsen. Men Birgit Nørgaard havde sørget for meget smukke borddekorationer i efterårsfarver til hele arrangementet.

Artiklen sidst ændret: 20. september 2019 11:03

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Nybolig april 19/20 10-15.000 win 1753046

Job i Nordsjælland

Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365
LaFranceshop 501042, 1751629, 10-15.000 win maj 19/20
Højbjerg vvs maj 19/20 10-15.000 win 1752050
Nybolig april 19/20 10-15.000 win 1753046
Casper Andersson 325793 juli 19/20 20-25.000 1752476

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu