Af Pernille Hermann

Endnu et popbal med succes

Casper Andersson 325793 juli 19/20 20-25.000 1752476

Hverken publikum eller det gode humør svigter de gamle drenge, der hvert år finder sammen om at spille lige som dengang i 60’erne.

HELSINGØR: Foreningen Tresserbanden har atter indkasseret en solid succes med årets “popbal” i Toldkammeret.

Igen i år var uforlignelige, allestedsnærværende Peter Bertram konferencier i forskellige kostumer – jule-dress, Superman, habitter i diverse mønstre og farver, tilsat konfetti og jokes.

Musikken startede med Humlebierne som opvarmning for de ni lokale tresserbands, der kunne genskabes i år. Efter fælles ”indmarch” og præsentation af de enkelte bands blev scenen overtaget af Sunshine Band, derefter The Blue Stars, Group on Five, The Immortals, The Woodpeckers, The Strangers, The Mocking Birds, The Lockings og sidst i rækken The Firestones.

Humlebierne afsluttede aftenen med fællessang af ”Kronborgvalsen”, som det hører sig til ved ethvert kulturelt arrangement i Helsingør.

Gamle romancer

Som altid blev der danset, snakket, udvekslet barndomsminder, danset kinddans, flettet fingre og gnasket øreflipper. Gamle bekendtskaber (og romancer) blev genopfrisket, og nye indgået. Kim N. fra Ålborg havde hørt om popballerne i sin gamle hjemby Helsingør og var rejst fra Nordjylland for at være med.

Publikum trådte flittigt dansen fra første guitar-akkord – trods den også blandt dem temmelig høje gennemsnitsalder, som dog mildnedes noget ved tilstedeværelsen af børn og enkelte børnebørn.

Der blev skrålet og sunget med på alle de gamle sange fra ”dengang”. Bertils udgave af uforlignelige ”Oh Donna” kan de fleste synge med på, og Beatles-, Kinks- og Rolling Stones-numre husker de fleste også.

Blue Stars’ trofaste groupies (de er blevet voksne nu) var der også og gav deres bidrag til festen, både sangmæssigt og visuelt.

Stampe fra Firestones var vendt tilbage fra sidste års tur på ”Route 66”, Leif fra Strangers (”Vinbonden fra Californien”) var ligeledes vendt hjem fra Florida, hvor han nu har slået sig ned.

The Firestones har mistet sin bassist og sanger, Jørgen ”Maler”, i løbet af året, og Jørgen blev mindet med smukke ord af Gert Brask.

Gennemsnitsalderen blandt musikerne er jo ganske betragtelig, så det er næsten uundgåeligt, at enkelte falder fra mellem år og dag. Mange bands er reduceret gennem de forgangne 50-55 år, men de suppleres flittigt af andre, enten fra de øvrige bands eller udefra, ”The Show must go on.”

Gengangerne

Christian Sennels på trommer og Torben ”Topper” Møller på bas eller guitar var flittigt benyttet som suppleanter. Et par bands havde ikke længere en sanger, men hvad gør det, når der er guitarister som Gert Brask og Preben Biermann, der kan spille de gamle instrumentale Shadows-numre.

Group on Five var på et tidspunkt for år tilbage reduceret til ”Group on One”, men dynamiske Palle Jensen har fået samlet folk nok til, at navn og bemanding passer sammen. Palles sceneoptræden leder tankerne hen på de vildeste fra dengang i tresserne.

The Strangers optræder stadig i guld-lamé-jakker – de originale fra først i tresserne. Sådanne jakker var almindeligt band-udstyr dengang, i enten guld eller sølv.

I afdelingen for tabte sager fremlyste konferencier’en, nu iført et Stjerne-kostume, et halsbånd, som han hårdnakket påstod var en G-streng.

De 58 flasker champagne, der ”stod over” fra sidste års publikumskonkurrence, blev slet ikke omtalt. Måske var de bare blevet glemt et eller andet sted.

På Tresserbanden.dk kan man læse om denne forrygende tradition og se gamle fotos af de optrædende bands.

Artiklen sidst ændret: 20. september 2019 11:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Øresundsakvariet april 19/20 10-15.000 win  1752510

Job i Nordsjælland

Rasmus Ebbe 388428, 25.000 win win 19/4 18-april 19. 15-20.000 1/4 ’19 1 år frem 1752372
Snedker Martin Olsen 375317, 1753662, win 1 aug 19/20
Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360
Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 1751634
Hjortgård 501136, 1751736, win 2,  aug 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu