Af Pernille Hermann

Hvad sker der i Sverige?

AH modegarn  maj 19/20, 25-30000 win 1753379, skift maj, juni, aug, sep

Det vil vi vide mere om, lød det, da kultur og turisme var til debat i Nyhedscafeen på Kulturværftet.

HELSINGØR: 50 var torsdag eftermiddag mødt op på Kulturværftet for at diskutere kultur og turisme med direktør Annette Sørensen fra Visit Nordsjælland. Det var sæsonens første møde i Nyhedscaféen, som arrangeres af bibliotekerne og Helsingør Dagblad i fællesskab.

Der er kun sat en time af til cafémøderne, men det var nok til at komme godt rundt i krogene af borgernes oplevelse af Helsingør Kommunes kultursatsning og af den turisme, vi har og ikke har.

Da pigerne dansede

Ulrik Strøjer Kappel fra biblioteket var konstant på vandring med mikrofonen, og chefredaktør Bo Christensen sørgede for at holde debatten på sporet – lige som han også selv måtte svare på spørgsmål om avisens prioritering af kulturstoffet.

Blandt andet blev der efterlyst et meget tættere samarbejde med svenskerne om de mange kulturtilbud på begge sider. Først og fremmest ved vi alt for lidt om hinanden, lød det. På godt og ondt kendte vi mere til svenskerne, dengang pigerne kom herover for at danse, og andre gik rundt i gaderne og drak kirsebærvin.

Information på engelsk

Der blev spurgt til turisternes mulighed for at finde rundt med kollektiv trafik, og her fortalte Annette Sørensen, at de store sporarbejder på Kystbanen har haft den positive effekt, at der nu er en engelsk-sproget version af DOT-hjemmesidens vigtigste funktioner.

– Og vi er faktisk meget godt hjulpet med bus- og togforbindelser heroppe. Det gør vi meget ud af at fortælle, mens vi overhovedet ikke gør noget for at markedsføre de busser, der bare kører folk op til et slot og hjem igen, sagde hun.

Events og kulturarv

Andre spørgsmål og kommentarer handlede om balancen i Helsingør Kommunes store kultursatsning, som Annette Sørensen bakker fuldt og helt op om. Det er ikke i orden at sende millioner efter store sportsevents og kalde det kultur, hvis der så ikke er råd til at værne om kulturarven, lød en bemærkning.

Til gengæld er det også værd at huske, at kulturen stadig udgør en meget lille del af “lagkagen” i det store kommunale budget, bemærkede Annette Sørensen. Det er ikke kulturens skyld, at der skæres på forholdene for børn og gamle. Det er nogle helt andre tal på socialbudgetterne.

God timing

Fredag skal Annette Sørensen til møde med sine svenske kolleger for at drøfte visioner for et øget samarbejde, så Nyhedscafeen var rigtig god timing.

Det næste møde i Nyhedscafeen er næste fredag den 27. september klokken 9 om morgenen. Det foregår på “Dækket” på 2. sal i biblioteket på Kulturværftet.

Artiklen sidst ændret: 20. september 2019 11:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Scan Rejser  374263, 1751636,  win 1, aug 19/20

Job i Nordsjælland

Nyrup hus center for job 1755113, 15.000-20.000 win maj 19/20
Hjortgård 501136, 1751736, win 2,  aug 19/20
LaFranceshop 501042, 1751629, 10-15.000 win maj 19/20
Møllebakkens fysioterapi 501399, 1755826 win 10- 15.000 visninger sep 19/20
Autoflex Autopartner 383167, 1754257 15-20.000 win, maj 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu