Af Helsingør Dagblad

Klumme: En provinsboers bekendelser

Nsnet.dk – læs online

Berit Elmark er 55 år og har boet i Helsingør de sidste 20 år. Hun har med egne ord “forelsket sig i Helsingør.” Berit har sin egen blog – 50something – der handler om livet omkring de 50. Den kan ses på www.beritelmark.dk.

Forleden så jeg Knud Romer på tv. Det skal man gøre noget oftere, for han er klog. Og underholdende, og det er ikke altid, at de to ting følges ad. Han var igen ude med riven. Denne gang om provins-bashing. Faktisk bashing i det hele taget, for han var godt træt af, at så tales provinsen ned, så tales København ned. Han ville have, vi skulle til at tale lidt mere om, hvor meget vi har til fælles i stedet for.

Jeg kan ikke være mere enig!

Det er der også andre, der er. Tænk bare på TV 2s reklamer om alt det, vi deler, men vi trænger til at tale os alle mere op og få en større forståelse for, at vi ikke behøver at leve ens, men derfor godt kan have en masse til fælles, og man kan godt være cool, selv om man ikke bor i indre København. Vi danskere trænger til at få lidt højere til loftet sådan helt generelt.

Det kom jeg til at tænke på i går, hvor jeg cyklede gennem yndlingsbyen og fik en nærmest lykkefølelse over at høre til.

Jeg var ellers ærke-københavner. Født og opvokset på Vesterbro, hvor jeg boede det meste af mit liv. Jeg er så ærke-københavner, at jeg stadig bliver pikeret, når folk siger, at de er flyttet til København, og det så viser sig at være Brønshøj, Vanløse eller andre forstæder, der ikke på nogen måde er København. Alt vest for Valby Bakke og uden for voldene er Storkøbenhavn.

Jeg vil også for altid forsvare, at en hovedstad skal være mere fremme på beatet. Her skal være lidt mere fart på, lidt smartere og lidt mere nyskabende, og når det nu engang er her, vores Folketing ligger, så er det også her, de politiske redaktioner m.m. skal være. Der er og skal være forskel på lokale og nationale nyheder.

Men for 20 år siden forelskede jeg mig i Helsingør, og det er en forelskelse, der ikke er blevet mindre med årene.

En by i provinsen. Nordsjælland. Vandkants Danmark. Udkants Danmark. Der er mange betegnelser, og hver har sin klang og dermed også sin etiket.

Mine sønner bliver irriterede, når de bliver rubriceret som overklassedrenge fra Nordsjælland. Jeg bliver irriteret, når jeg ryger i kassen med ”provinsen”, og min mand blev noget forbløffet, da han en gang blev stoppet af to drenge på vej hjem fra stationen, der spurgte ham, om han var statsministeren. Han havde jakkesæt på.

Men i takt med, at skiftende regeringer har stort set dræbt alle vores købstæder ved at nedlægge skoler, sygehuse og arbejdspladser og nu i desperation flytter statslige arbejdspladser ud af København – er der ikke en klog, der kan fortælle mig, hvad sprognævnet skal i Bogense? – så bliver jeg mere og mere taknemmelig over, at jeg forelskede mig i og flyttede til en by med ægte og autentisk historie.

”Hej-hej gaden” er et kapitel for sig. Der er en tryghed og en værdi i at kende folk, man møder på gaden, og kunne sige hej til borgmesteren eller et byrådsmedlem. Så kan man også altid spørge dem, om de har spist svampe, når de har taget en beslutning, man er helt uenig i.

I samme kvarter ligger vores lokale ostehandlere, tøjbutikker og slagtere. Slagterne har også fulgt med i familien, og utallige er de af byens drenge, der har tjent deres første løn hos en af dem.

For enden af gågaden ligger et af Danmarks smukkeste slotte. Her festede Frederik II igennem og blev berømt over hele Europa for sine overdådige fester. Så berømt, at et skuespilkompagni på tur tog tilbage til England og overtalte en forfatter til at skrive et action-stykke om en dansk prins, så de kunne komme tilbage til alle festerne.

Om sommeren bor Hamlet med familien på slottet, og i sensommeren kommer de fra hele landet for at opleve Shakespeare Festival. De kommer fra hele verden for at spille med. De kommer også fra hele landet for at kigge på vores marsvin, der hopper og leger i vandet, fordi der er en koloni lige uden for et af Danmarks mest berømte og kosmopolitiske feriesteder.

Vi fastliggere ved, at Hornbæk-sæsonen er startet, når gaderne fyldes med dyre biler. Så kører vi selv (i mindre dyre biler) en tur for at sidde på Det Fedtede Hjørne og kigge på kendisser, semi-kendisser og wannabes.

Der er så mange kvaliteter, og jeg er kommet til at holde så meget af livets gang i byen. At vi følges ad. At vi ældes sammen og følger vores børns opvækst sammen. Det havde jeg aldrig troet.

Så er vi tilbage til starten. Vi er ikke nogle bonderøve i Helsingør (det er dem i Hillerød!). Vi skal tale vores forskelligheder op, og vi skal give plads, og fordi man bor en time fra København, er det ikke ensbetydende med, at man ikke har fingeren på pulsen, man har bare valgt en anderledes hjemmebane.

Men det finder vi først ud af, når vi kommer ud af ekkokammeret, taler sammen og bliver nysgerrige på hinanden.

Artiklen sidst ændret: 20. september 2019 16:14

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Trykkeriloftet/Kasper Adrian 500319, 1753689, 15-20.000 win maj 19/20

Job i Nordsjælland

Kim Stege VVS 501235, 1753333, Winwin aftale 1 aug19/20
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x
Bybornemann april 19/20 10-15.000 1751645 win win
Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365
Advodan april 19/20 15-20.000  win 2 banner 1753420

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu