Nordsjælland-spillerne får nok at se til, når Team Tvis Holstebro i aften kommer til Helsingør med to tidligere NH-spillere som profiler. Foto: Lars Johannessen.

Af Andreas Mayerhofer

Perfekt kan være for lidt

Nordkysten Dyrehospital – artikelbanner

Selvom Nordsjælland Håndbold rammer rigtigt på alle tangenter i aften, så er det ikke givet, at det er nok til sejr over storklubben Team Tvis Holstebro.

HÅNDBOLD: Smilene har været særligt store den seneste træningsuge i Nordsjælland Håndbold den seneste uge. Efter fire nederlag som indledning på sæsonen lykkedes det i onsdags endelig at få point, da Lemvig-Thyborøn blev besejret.

Udesejren i det vestjyske var en saltvandsindsprøjtning i en trup, der trods nederlagene havde bevaret modet, men savnede følelsen af at vinde.

– Selvfølgelig har det løftet humøret, at vi vandt i Lemvig. Jeg vil rose spillerne for at have gået gennem modgangen med oprejst pande, men de trængte til de point, og det var dejligt. Også fordi vi fortjente pointene. Træningsugen har været virkelig god, og med nullet fjernet i pointsystemet er der bare blevet trænet derudaf for at blive bedre, siger cheftræner Simon Dahl.

Han håber, at succesen i Lemvig kan overføres til onsdagens kamp, hvor storholdet fra Team Tvis Holstebro gæster Helsingørhallen. Det kommer til at kræve mere end taktisk snilde og teknisk godt håndbold, hvis Nordsjælland skal have endnu en sejr.

– Hvis vi spiller op til vores absolut bedste, og Team Tvis Holstebro også rammer dagen, så vinder de. Det er sådan det er. Derfor skal vi forsøge både at spille på topniveau og ødelægge deres muligheder for at præstere på maksimum. Det bliver en vanvittig svær udfordring, men vi kan se nogle muligheder hist og her i TTH’s spil, og det vil vi forsøge at udnytte, forklarer Simon Dahl.

Blandt TTH’s profiler findes to tidligere Nordsjælland-spillere. Det er tilmed holdets to flittigst scorende spillere. På fløjen scorer Magnus Bramming et hav af kontramål, mens Johan Meklenborg fra sin venstre back er en stor skudtrussel i det etablerede angrebsspil.

Bedst på kontra

NH har fokus på begge spillere i aften.

– TTH er vel sammen med Aalborg det bedste kontrahold i hele Håndboldligaen, og det skal vi selvfølgelig være opmærksom på. Her scorer Bramming stort set hver gang, han får chancen. En meget vigtig faktor i forhold til at undgå kontramålene er, at vi skal afvikle vores angreb ordentligt. Der skal ikke være alle mulige fikse ideer, hvor der kun er manden på bolden, som ved, hvad der foregår, mens de andre fem bliver fanget på flade fødder, hvis den “gode” idé ikke ender med succes, siger Simon Dahl.

Hvordan bevarer du så spontaniteten i spillet?

– Det bliver ikke ødelagt af, at alle kender til, hvad der skal ske. Det handler for eksempel om, at når Tobias Jørgensen går i duel, hvad sker der så, hvis han taber eller vinder den, og så er de andre klar på at reagere. Det handler om millisekunder, og når du ikke at reagere, så er det for sent hver eneste gang, siger Simon Dahl.

Skal gå til Meklenborg

Med hensyn til Johan Meklenborg, der sandsynligvis er den største profil i Nordsjælland i nyere tid, skal der ikke afgives meget plads.

– Hvis man giver Johan rum foran forsvaret, så er man færdig. Det ved vi vist bedre end nogen. Vi skal simpelthen sørge for at gå til ham. Også når han er med i forsvaret, konstaterer Simon Dahl.

– Og så har Helsingørhallen aldrig været Johans favorit. Det skal vi udnytte. Forhåbentlig får vi en masse mennesker på tilskuerpladserne. Har vi et stort publikum i ryggen og vi rammer dagen, så kan vi godt drille de bedste hold i ligaen, lyder det fra NH-træneren.

Kampen mellem Nordsjælland Håndbold og Team Tvis Holstebro spilles i Helsingørhallen klokken 19.30.

Artiklen sidst ændret: 2. oktober 2019 07:19

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Helsingør Svømmehal, 1752881, kunde 655501, 25.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Øresundsakvariet april 19/20 10-15.000 win  1752510
Tikøb bager  april19/20 10-15.000 win win 1751624
Berner Pedersen, maj 19/20,  15-20.000  win ordre 1752756, oversvøm sep -nov
Tibberup Høkeren maj 19/20 10-15.000 win  1752369
Snevig april 19/20 15-20000 win win 1751730, skift 8/8

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu