Helsingør Håndbolds bedste herrer vandt over KSI med et enkelt mål. Arkivfoto: Lars Johannessen

Af Andreas Mayerhofer

Helsingør Håndbold kom på tavlen

Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365

Med en god halvleg vandt Helsingør Håndbold udekampen mod KSI med et enkelt mål.

HÅNDBOLD: Efter to nederlag i indledningen af sæsonen kom Helsingør Håndbold i weekenden endelig på pointkortet med en spinkel sejr i Otto Mønsted Hallen – også kendt som Cigarkassen – i København.

Det så ellers skidt ud i første halvleg, hvor Helsingør kom bagud med seks mål, selvom forsvarsformationen var gået fra 5-1 til 6-0 for at sikre defensiven.

Inden pausen nåede gæsterne at hente et par mål, så der midt i kampen stod 13-9 på tavlen i den smalle håndboldhal.

– Vi havde ændret forsvarssystemet, fordi vi måtte erkende, at vi ikke havde fået lukket godt nok ned. Det blev ikke meget bedre i første halvleg, hvor vi helt håbløst kommer bagud med seks mål. Vi var for udisciplinerede og lavede for mange fejl, og det er der ikke råd til i 2. division, selvom KSI er et hold vi er bedre end på alle parametre og bør slå, siger Helsingørs cheftræner Tomasz Zilberberg.

Strøg forbi efter pausen

Det var langt bedr, hvad nordsjællænderne præsterede efter pausen. Her fik forsvaret lukket ned for KSI, mens målene begyndte at komme i en lind strøm, så det lykkede ikke bare at indhente modstanderne. Helsingør Håndbold bragte sig på sikker sejrskurs med en føring på 22-19.

– Vi spiller okay og holder KSI på afstand, men så brænder vi tre helt frie chancer fra stregen, og det betyder, at de kommer med igen. Derfor bliver det også spændende til sidst, hvor vi har bolden og foran med et mål. Vi brænder, de slår kontra, og vi når lige at stoppe dem, og så har de 3-meter-kast efter slutfløjt. Det brænder de, og så vinder vi heldigvis, siger Tomasz Zilberberg.

Cheftræneren var glad for sejren, men spillet skal forbedres.

– Det var et lille skridt i den rigtige retning, og de to point betyder meget og kan forhåbentlig give noget selvtillid i truppen. Der er ingen grund til enorm jubel over denne sejr, men nu er vi i gang, og så skal vi følge det op. Der var gode præstationer, og det var for eksempel godt at se Mads Thorlak folde sig ud med syv scoringer, lød det fra Tomasz Zilberberg.

Helsingør Håndbold spiller allerede igen i aften, hvor lokalrivalerne fra Hillerød kommer til Helsingør.

Helsingørs damer spiller først anden runde af sæsonen på søndag.

Artiklen sidst ændret: 7. oktober 2019 16:17

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Sørensen Byg. 501385 ordre 1757541 15.000 win juni 19/20

Job i Nordsjælland

Malerfirmaet Nordkysten april 19/20 15-20.000 win win 1752452
Kim Stege VVS 501235, 1753333, Winwin aftale 1 aug19/20
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Smoke n Steam  1751732, 15-20.000 win  maj 19/20
Hjortgård 501136, 1751736, win 2,  aug 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu