Foto: Torben Sørensen

Af Jacob Henriques

Klumme: Havregryn og popcorn – en bybos bekendelser

Nordkysten Dyrehospital – artikelbanner

Thomas Horn 47 år, leder af Hellebæk Skole, gift med Ulrika og har to piger på 8 og 19 år. Der bliver diskuteret politik, mountainbikecykler, historie og selvfølgelig FC Helsingør i hjemmet i Jyllandskvarteret. Han er tidligere byrådsmedlem og folketingskandidat.

Det var i 1980. Jeg var 8 år gammel. Vi kørte på Sorø landevej mellem Skælskør og Dalmose. Pludselig kørte min farfar sin Renault 16 ind til grøften. Kornet stod stolt og svajede i vinden, mens augustsolen spredte sin varme ud over de tætte marker. Han førte sin hånd blidt hen over kornet. Knækkede et strå af, tog et aks i hånden og masserede det rutineret, så kernerne lå frigjorte i hånden på ham. Hvad så knægt. Tror du ikke snart, det er høstmodent?

Min fædrene slægt har været bønder helt tilbage, til ruder konge var knægt. En stolt historie hvor små husmandssteder var blevet til universitetsgårde. Hvor giftemål havde sikret fornuftige alliancer, og hvor familiemedlemmer spillede centrale roller i lokalsamfundet.

Her stod jeg så. 1. generations bybo og havde ikke den fjerneste idé om, hvad farfar Thorvald talte om.

Ja faktisk havde jeg ikke den fjerneste idé om, hvilken mark jeg stod foran. Det var ikke sukkerroer, men derfra var ballet åbent.

Farfar var ikke nogen stor pædagog. Men han så alligevel rådvildheden i øjnene på mig, og synes derefter selv, at han skruede en smule ned for sværhedsgraden på spørgsmålene. Okay. Så lad os starte fra begyndelsen. Du ved da godt, hvilken kornsort det er ikke?

Jeg var helt væk. Jeg mener. Det kunne jo være alt fra havregryn til popcorn.

Sammen tog vi en kerne mellem tænderne og tyggede på den. Kan du mærke det knægt? Når kernen er hård, er vandindholdet lavt nok til, at det kan tærskes. Så kalder man det for høstmodent. Denne her må godt lige stå et par dage mere i solen.

Jeg nåede aldrig, at give mit bud på kornsorten, før vi sad tilbage i Renaulten. Jeg var for længst blevet gennemskuet. Da vi krammede farvel, ruskede han mig blidt i håret og sagde. Det er ok knægt. Du lærer sikkert så meget andet derinde i byen. Men bare til en anden gang, så var det hvede. Han tøffede afsted igen.

Jeg lærte meget af den tur og af alle de andre ture, jeg havde med mine bedsteforældre eller med mine forældre. Når hygge og ture bliver til læring. Når viden bliver leget ind. Når vi som voksne tager børnene med. Skruer ned for tempoet og op for processen. Når hænderne rører ved mulden, og der kommer lidt snavs og viden på – ja så er vi nået langt.

Det er min klare fornemmelse, at vi som generation, er blevet dårligere til det. Vi tror, vores unger kan google sig til det hele og føler måske også selv, at vi kommer til kort.

Heldigvis er der masser af hjælp derude. De fleste museer med respekt for sig selv baserer deres udstillinger på en høj grad af interaktion. Der må røres, og der må prøves. Teknologien har ligeledes gjort sit indtog med virtual reality, hvor følelsen af at være der pludselig bliver meget intens og virkelig.

Selv ville jeg dog ikke have været mark-eventyret foruden. Duften af sommer, de stikkende aks, smagen af den høstmodne hvede, samt farfars fortælling. Jeg bilder mig ind, at nutidens børn har det på samme måde. At deres bedste barndomsminder næppe bliver duften af sofaen og lyset fra iPhonen, men derimod de gange vi rusker op i os selv og sammen får lidt hygge, viden og jord ind under huden.

Og så lige lidt hjælp til alle jer andre byboer. ”Hveden er en vigtigper, er skaldet, tæt og tyk”.

Artiklen sidst ændret: 9. oktober 2019 16:12

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Bybornemann april 19/20 10-15.000 1751645 win win

Job i Nordsjælland

Borgerkroen 379696, 1754488 10-15.000 win juni 19/20
Entreprenørfirmaet TS 381440 april 19/20 10-15.000 win win 1751735
Casper Andersson 325793 juli 19/20 20-25.000 1752476
Snevig april 19/20 15-20000 win win 1751730, skift 8/8
Cafe Chaplin 15-20.000 win okt 19/20 1754490 sweet okt-nov-dec

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu