Carl-Emil Haunstrup i kamp. Foto: Claus Birch.

Af Victor Kuhlman

Nordsjælland tabte igen igen

HÅNDBOLD, LIGA: Efter sidste spillerundes 14-måls-nederlag i Helsingørhallen, der blev leveret af Team Tvis Holstebro, skulle Nordsjælland Håndbold her til aften rejse sig på udebane mod Fredericia.

Nordsjælland lå før kampen på sidstepladsen i Herre Håndbold Ligaen med to point efter en enkelt sejr i seks forsøg.

Fredericia er rykket op i år efter en håndfuld år i 1. division, men har været lidt mere stabile og fået point i halvdelen af sæsonen seks kampe. Her er det blevet til sejre over GOG og Kolding, mens det blev til en uafgjort mod Ribe-Esbjerg Håndbold.

Sidst Nordsjælland og Fredericia stødte ind i hinanden var i april 2017, hvor det blev uafgjort i en ellers målrig kamp 1. division.

Det skulle derfor blive spændende at se, om et af de to hold i denne omgang kunne løbe med sejren.

Fredericia startede kampen bedst, og allerede efter seks minutter var de foran ved stilling 5-1.

Det femmålsforspring holdt stort set i hele første halvleg, hvor holdene gik til pause ved stillingen 17-12.

Et skuffet hold

I anden halvleg var Nordsjælland bedre med i kampen, selvom det aldrig blev rigtig godt.

Fredericia bibeholdte føringen de sidste 30 minutter, som aldrig var i fare, og kampen endte derfor også 33-26 i hjemmeholdets favør.

Cheftræner Simon Dahl var alt andet end tilfreds efter kampen, og kalder holdets indsats for sløj.

– Vi starter elendigt i begge halvlege og halser så efter i resten af kampen. Vi har nogle enkelte muligheder for at køre den tæt igen, men smider så det hele væk. Det er helt fortjent, at vi tabte, siger cheftræneren.

Han mener ikke, at Nordsjælland hverken kan eller skal være tilfredse med nederlaget, og at det er fuld forståeligt, at både spillere og folk omkring klubben er skuffede.

– I dag skal alle have lov til at være skuffede, og når vi så møder i morgen, skal vi have lukket den her kamp helt og så i stedet se frem mod lørdagens kamp mod Mors-Thy, forklarer Simon Dahl.

 

 

Artiklen sidst ændret: 14. november 2019 18:39

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Vil du lægge øre til et nyt kunstværk foran sundhedshuset?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu