Af Helsingør Dagblad

Klumme: Et brev til en søn

Jesper Lyngsøe Christensen er 53 år, oprindelig fra Storkøbenhavn og flyttede til Helsingør for mere end 25 år siden. Jesper har arbejdet med idræt i kommunen i 15 år.

Kære Sønnike,

Jeg har vandret det meste af morgenen og sidder nu hvilende i skyggen af et væltet bøgetræ ved foden af Møns Klint. Solen står i zenit og klintens kridhvide væg får himlen til at ligne et koralblåt hav. Højt oppe på himmelhavet fanger mit blik to fugle i en tumlende luftakrobatisk leg. Det er vandrefalken, der er i gang med at lære en flyvefærdig ungfugl at jage. Vandrefuglen er sjælden i Danmark og Møns Klint er et af de få steder, hvor den yngler, så jeg føler mig lykkelig over at opleve denne fantastiske skabning, som er i stand til at opnå store hastigheder, når den højt oppe fra styrtdykker efter bytte. Begge fugle lander efter en stund på en klippekant, som i de sidste par måneder har udgjort deres redested. Et skilt ved klintens fod byder, at vandrefalken skal have ro i yngletiden, så jeg bryder op og vandrer videre langs kysten i eftertænksomhed og sender dig en kærlig tanke…

For du er jo, som vandrefalkens ungfugl, også flyvefærdig og i fuld gang med at mærke dine vingers styrke, som skal bære dig gennem livet. Du har det gåpåmod og den beslutsomhed, som kendetegner mange unge mennesker, der er i gang med at finde en levevej i livet. Du har altid drømt om at gøre tjeneste i politiet, og forhåbentlig kan du inden længe iføre dig den blå skjorte, som du selv udtrykker det. Det er vi stolte af, men din beslutning har ikke været uden bekymringer for den omgivne familie, for det er jo i deres optik et farligt job. Men en god bekendt fik ved en festlig sammenkomst familien på andre tanker, da han i utvetydige vendinger gav udtryk for, ”at det var dejligt, at der stadig var unge mennesker, der ville være med til løfte en af velfærdssamfundets mange opgaver”.

Jeg ved ikke, om du har haft samme perspektiv, da du valgte at forfølge din drøm om at blive politimand, men du skal vide, at rigtige mange mennesker hver dag bidrager til vores alle sammens velfærdssamfund. Et samfund, der er rig på gode skoler og hospitaler, velfungerende rensnings- og forsyningsanlæg, oplysende biblioteker og museer og idrætsanlæg, hvor mennesker forener motion og fælleskab. Alt sammen bundet sammen af en infrastruktur af gode veje og offentlig transport.

Men det er som om, at vi i skyggen af en sprængt behovspyramide ikke længere sætter pris på denne velstand. Ingen tænker mere over, at velstand ikke er en selvfølgelighed og tænker slet ikke over, at det måske kan vende en dag. Hvem ved egentlig, at for hundrede år siden tilhørte Sverige et af de fattigste lande i Europa og en tredjedel af befolkningen udvandrede? Men de tilbageblevne generationer før dig og mig insisterede på at bygge et velfærdssamfund op, som i dag er meget lig det danske.

Det er et samfund og en velstand, som vi skal værne om, og naturligvis vil der være forhold, der altid kan blive – og udføres bedre, men jeg ved, at både sygeplejersker, skolelærere, pædagoger, vejarbejdere og mange andre offentlige ansatte hver dag går på arbejde og gør sig umage for at løse velfærdsstatens mange opgaver. Det forpligter nemlig, at være ansat i borgernes tjeneste.

Så kære sønnike, skulle du en gang i nær fremtid fange mig, hvor jeg i et uopmærksomt øjeblik træder lidt for hårdt på speederen, så betaler jeg glædeligt den bøde, det nu måtte afføde – for så ved jeg, at du både har gjort dig umage og udført din pligt i forhold til at løfte én af velfærdssamfundets mange opgaver.

Kærlig hilsen far

Artiklen sidst ændret: 15. november 2019 13:13

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Ser du overvægt som et samfundsproblem?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu