Dronefoto: Torben Sørensen

Af Helsingør Dagblad

Digital redaktør og jourhavende til Helsingør Dagblad

Kan du oversætte data, så de kan bruges i virkelighedens verden? Kan du lide at sparre med dygtige og erfarne journalister? Kan du ”sælge” historier digitalt med gode rubrikker og spændende indhold? Så har vi en fast stilling på redaktionen i Helsingør, hvor du kan blive en del af et stærkt hold på 15 redaktionelle medarbejdere, der brænder for lokal-journalistik og gerne vil være med til at udvikle det lokalområde, vi selv er en del af.

Om jobbet

Du kommer til at indgå i et lille ledelsesteam på to. Din fornemste opgave er at være med til at finde og trimme indholdsflowet gennem døgnet, så vi med den ene hånd skaber trafik og med den anden sælger abonnementer.

Du vil, i samarbejde med redaktionschefen, sikre, at helsingørdagblad.dk, med tilhørende sociale medieplatforme, fremstår relevante og skarpe. Jobbet vil i høj grad være præget af dagens historier, og du vil helt naturligt indgå i processen med at præge redaktionens digitale omstilling. Der kan indgå morgen- og aftenvagter.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Afholde redaktionsmøder og følge dagens nyhedsflow og beslutte, baseret på data, hvilket indhold, der er for og bag paywall
  • Sikre at sitet står relevant og skarpt
  • Overlevere historier til printredigerende
  • Producere lange og korte formater til nettet

Om dig

Du er en dygtig allround journalist med erfaring fra en lignende stilling.  Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med video.

Derudover forventer vi at du:

  • Har en solid journalistisk dømmekraft og kan tage hurtige beslutninger
  • Ved hvem du er og kender egne styrker og svagheder
  • Stoler på dine egne idéer
  • Er ambitiøs og arbejdsom
  • Er selvkørende, men samtidig ønsker at være en del af et hold
  • Har et stort engagement

Om os

Helsingør Dagblad, som udkommer i Helsingør kommune og Humlebæk, er en lille stærk avis med et stabilt oplag på print og en flot tilgang af digitale abonnenter. På Helsingør Dagblad bliver du en del af et rigtig godt hold, hvor vi arbejder tæt sammen hver dag. Der er en holdånd på avisen, hvor vi regner med hinanden. Vi har det sjovt, mens vi dagligt knokler for at få et godt produkt på gaden og på nettet.

Helsingør Dagblad har fokus på at finde og skrive de historier, der er så gode, at læserne også gerne vil betale for dem på nettet. Læs mere om vores spændende virksomhed her.

Din ansøgning

Hvis jobbet er noget for dig, så skriv en ansøgning og fortæl os, hvorfor du er noget for os. Ansøgningsfristen er den 18. november. Du kan ansøge her.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ansvarshavende chefredaktør Dorthe Carlsen på 21296916 eller digital redaktør Josephine Vedel på 50530193. Du er også velkommen til at kontakte journalist og tillidsmand Kirsten Moth på 21707921.

Artiklen sidst ændret: 6. november 2019 12:16

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Vil du lægge øre til et nyt kunstværk foran sundhedshuset?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu