Hornbækbanen lukker ned i en periode fra på søndag. Arkivfoto.

Af Pernille Hermann

Alt bliver forandret på Ålsgårde Station

Totalrenovering af stationen og et smøreanlæg til de skrigende skinner i Hornbæk er forklaringen på, at Hornbækbanen lukker ned i tre uger.

TRANSPORT: Det er ikke almindelig vedligeholdelse af sporene, der fra lørdag den 9. november gør det nødvendigt at lukke Hornbækbanen mellem Helsingør og Dronningmølle.

Det primære i projektet er en større renovering af Ålsgårde Station, oplyser kundechef Anne Frydendahl fra Lokaltog. Den nuværende perron bliver fjernet, og i stedet skal der laves to nye sideperroner og nye sporkasser og spor på stationsområdet. Samtidig vil man flytte et sporskifte, sådan at togets indkørsel på station bliver mere lige.

Kunderne kan se frem til ny belysning, mye bænke og læskure samt digital trafikinformation, der viser realtid, altså hvornår næste tog kommer, med eller uden forsinkelser. Der kommer også nye fliser med gule prikker, der hjælper synshæmmede og alle andre med at holde sikkerhedsafstand til sporene.

Avanceret smøring

I Hornbæk vil der nu blive installeret et avanceret smøreanlæg i svinget lige før stationen, hvor naboerne er plaget af “skrigende skinner”.

Det avancerede smøreanlæg med en særlig olie vil næppe fjerne problemet helt, men i Helsingør har et tilsvarende anlæg taget toppen af problemet, og hornbækkerne har kæmpet for at blive tilgodeset på samme måde. Desuden sker der sker hele tiden nye teknologiske landvindinger.

Lokaltog sætter togbusser ind på Hornbækbanen helt til Dronningmølle fra løredag morgen til og med søndag den 1. december. Det giver op til syv minutters længere rejsetid – plus skiftetid til busser og Kystbanen – og man kan ikke altid regne med, at der er plads til barnevogne og cykler i togbussen.

Der er forskellige køreplaner for hverdage, lørdage og søndage, så brug Rejseplanen! Køreplanerne ligger på lokaltog.dk under Planlagte driftsændringer.

Artiklen sidst ændret: 8. november 2019 11:04

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Vil du lægge øre til et nyt kunstværk foran sundhedshuset?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu