Maskeret røver med kniv truede kvinde


Af Kirsten Moth

En maskeret røver truede en kvinde på p-plads i Helsingør. Modelfoto: Torben Sørensen

Røveri på p-pladsen ved Kongensgade i Helsingør.

HELSINGØR: En kvinde fik en ubehagelig overraskelse, da hun godt midnat, natten til søndag, ville låse sig ind i sin bil.

Den holdt parkeret på p-pladsen på Kongensgade i Helsingør.

Den 70-årige kvinde, der bor i Hornbæk, var ved at finde sin bilnøgle frem, da en maskeret mand med sort kasket og sort tørklæde for mund og næse pludselig stod foran hende og truede med en kniv.

– Jeg vil have din pung, sagde han.

Kvinden måtte fortælle ham, at hun ikke havde nogen penge på sig. Hvorefter han forlangte, at hun udleverede sin taske og mobiltelefon til ham.

Nordsjællands Politi har udsendt følgende signalement af manden: 20-25 år, ca. 180 centimeter høj, spinkel af bygning og taler dansk med accent. Han var på gerningstidspunktet iført sort tøj, sort kasket og sort tørklæde for ansigtet.

Manden forlod gerningsstedet på cykel.

moth

Artiklen sidst ændret: 10. november 2019 10:07

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018