Af Claus Kjærsgaard

Marienlyst i 2020: Henter topnavne til byen

Anders Matthesen, Medina, Marie Key og Burhan G. står på underholdningsprogrammet næste år for Marienlyst Strandhotel.

HELSINGØR: Marienlyst Strandhotel satser hårdt på topunderholdning i årets første fire måneder af 2020.

Programmet starter den 4. januar, hvor Pernille Rosendahl giver koncert. Herefter følger koncerter med Medina, Anders “Anden” Matthesen, Marie Key, The Antonelli Orchestra og Søren Huus. Burhan G, runder af med en koncert den 24. april.

Hoteldirektør Michael Lauritsen lægger ikke skjul på, at strandhotellet satser hårdt på de store navne, og han håber, at de både trækker gæster til strandhotellet, men også til resten af Helsingør.

– Vi har for alvor lagt os i selen for at kunne præsentere et fantastisk program for byens borgere, og jeg føler virkelig, vi er kommet i mål. Jeg synes, at vi med dette eksklusive set-up for alvor markerer, at vi er et af landets førende hoteller, når det kommer til underholdning i topklasse – og ikke mindst understreger, hvorfor vores skønne Helsingør på alle måder er et besøg værd, siger han.

Der bliver også lejlighed til at blive nostalgisk når 90’er-bandet Sko & Torp spiller op den 15. februar.

PROGRAM:

4. januar: Pernille Rosendahl

17. januar: Medina

25. januar: Anders Matthesen/Anden

29. januar: Anders Matthesen/Anden

8. februar: Marie Key

15. februar: Sko & Torp

13. marts: The Antonelli Orchestra

14. marts: Søren Huus

24. april: Burhan G.

Artiklen sidst ændret: 14. november 2019 12:49

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Har du spillet padel-tennis?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu