Af Dorthe Carlsen

Sprængfarligt og rygende emne

Anette Lauritsen er tidligere leder af Kirkens Korshærs herberg Stubben i Helsingør. I sin fritid er hun bl.a. løbetræner i løbeklubben Running Rhino.

Jeg vover dette emne med fare for at blive kaldt hellig eller det, der er værre. Som forældre lærer vi vores børn at sidde pænt ved bordet, når vi spiser. At de siger tak for mad. At de opfører sig ordentligt overfor andre mennesker, de møder på deres vej. Og mange andre gode normer, som alle mennesker har brug for, når de skal agere med hinanden. Vi stiller krav til dem. Og de fleste af os mener vel også, at det netop er kravene til det andet menneske, der giver det værdi, som det menneske, det er. Ikke et ligegyldigt individ, som vi helst ikke ser i øjnene og anerkender. Hvorfor er det så, at vi overfor de mennesker, som ikke agerer ligesom os. Altså os der kun drikker rødvin om aftenen, når vi er kommet hjem fra arbejde. Spiser pænt og passer vores arbejdet. Taler pænt til hinanden og holder op med at ryge, når vi ved, at det er usundt. Går i fitnesscenter sammen med alle de andre, der også synes det er fedt at mødes sammen. Tager et bad og pænt tøj på, så vi ikke skiller os ud fra mængden. Vi passer på med ikke at råbe op og være dumme på gaderne. I det hele taget forsøger vi at sætte normerne for det, vi synes er godt opdrag.

Hvorfor er det, at vi ikke må stille krav til udsatte medmennesker. Cigaretpriserne må vi ikke lade stige, så de udsatte ikke kan have råd til det. Vi må ikke sætte forbud op mod at ryge eller drikke inden døre. Det er også synd for dem. Vi ved at rygning og alkohol bland andet er det, der betyder, at udsatte dør 10 – 15 år tidligere end vi andre, der ikke misbruger. Hvilke hensyn er det vi tager. Og hvilket menneskesyn ligger der bag. Er det, at vi er ligeglade med dem og, at vi tænker, at de ikke er værd at gå i dialog med omkring deres livsførelse. Eller hvordan?

Jeg tænker tilbage på mine mange år blandt mennesker med misbrug og trang til rygning, da vi blev pålagt – også i Kirkens Korshær – at nu skulle rygerne gå udenfor. Et ramaskrig. Men ikke blandt brugerne. De forstod det godt. Nej det var personalet, som syntes at det var synd for dem. Læs ”skal vi så stå derude sammen med dem! ”. Der behøver ikke at ligge et ”Næ næ næ næ næ det må vi ikke, fy fy skamme skamme fy fy ah ah slemme slemme fy fy næ næ nix nix slut forbudt – men hva må vi så? ” Tværtimod lægger mit indlæg op til, at vi i højere grad skal gå i dialog med disse mennesker.

Vi må godt stille krav, for de kan sagtens leve op til det. Jeg kender dem alt for godt og ved, at ved dialog og samtaler når vi alle længst, og resultaterne bliver gode. Hvorfor skal denne gruppe af mennesker til stadighed være i farezonen hver gang, der skal laves besparelser og rokeringer uden dialog. Jeg er ikke nødvendigvis tilhænger af, at man flytter Klubben op i Fiolgade, fordi jeg tænker, at Svingelport fungerer godt, som det ligger nu. Men da slet ikke i det menneskesyn, der ligger bag tanker og udtalelser om, at de er livsfarlige for børn og andre at være i nærheden af. Fra mine egne børnebørn, som gennem alle årene har været en del af Stubbens gæster og beboere, ved jeg, at alle, inklusive børnene, kun har haft stor glæde af hinanden. Derfor gå nu i dialog og prioriter det politisk ligesom I politisk er i stand til at prioritere Pigegarden med flere andre grupper, som følger trop, og gør som de fleste. Glædelig jul og godt nytår herfra.

Artiklen sidst ændret: 29. november 2019 19:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Har du spillet padel-tennis?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu