Black Friday blev ikke så sort i Helsingør. Måske fordi folk skulle hjem og se finalen i Vild Med Dans. Foto: Torben Sørensen

Af Niels Berg

Black Friday: Folk skulle hjem og se Vild Med Dans

TILBUDSDAG: Den sorte fredag blev ligesom de foregående år lidt af et tilløbsstykke i Helsingør. Næstformanden i Helsingør Handel, Kim Backe, siger, at omsætningsniveauet efter alt at dømme var nogenlunde det samme i år som sidste år, men én ting skinnede igennem denne gang: Kunderne handlede i løbet af dagen, og det kunne se ud som om mange af dem simpelthen havde sat fredagen af til at få julegaverne i hus til favorable priser. Der var da også sort af mennesker på Stengade, i sidegaderne og i de omkringliggende indkøbscentre i kommunen i løbet af dagen.

– Men efter klokken 18 var det næsten slut. Det er i hvert fald de meldinger, jeg har fået fra nogle af de butikker, der var med, siger Kim Backe.

Det kan der være mange forklaringer på, men Kim Backe mener, at en af dem er, at folk skulle hjem se finalen i Vild Med Dans, og derfor blev tilbuddene handlet ind i dagtimerne.

Som altid betød den store tilbudsdag, at handelen i byens forretninger var meget rolig op til fredag, men efterhånden varer den sorte fredag hele ugen, da mange forretninger tyvstarter med Black Week, Black Days og andre varianter af Black Friday.

Artiklen sidst ændret: 30. november 2019 16:26

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Har du spillet padel-tennis?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu