Af Tine Zedeler

Gymnasieelever opførte Moulin Rouge inspireret musical

Elever fra Helsingør Gymnasium har brugt fritiden på at forberede årets musical.

HELSINGØR: Det er nogle år siden, at muscialtraditionen på Helsingør Gymnasium blev genoplivet af elever og lærere. I år var forestillingen en fortolkning af den kendte musical Moulin Rouge. Temaet var en fortælling om sandhed, skønhed, frihed og frem for alt om kærlighed. Musicalen som blev opført ad flere omgange i festsalen får rosende ord med på vejen og beskrives som ” intet mindre end fantastisk”.

-Det er imponerende at se, hvad eleverne har fået stablet på benene ved siden af deres normale undervisning og under kyndig vejledning af drama- og musiklærerne Louise Grønholm Ravn og Sara Møldrup Thejls, fortæller vicerektor Claus Corneliussen, Helsingør Gymnasium.

Øvet til langt ud på aftenen

Musicalen er et resultat af et samabejde mellem elever på tværs af årgange og studieretninger.

Eleverne har selv efter skoletid lavet kulisser, planlagt scenografi, øvet musikken og de mange replikker.

Der er de sidste uger blevet øvet til langt ud på aftenen for at få de sidste detaljer helt på plads.

Mulighed for gensyn

Første forpremiere blev spillet torsdag for omkring 200 udskolingselever fra Skolen i Bymidten, Helsingør Lilleskole, Nordvestskolen og Skorpeskolen. Eleverne var efter sigende et super godt publikum.

Efter skoletid torsdag fik skolens egne elever mulighed for at se deres kammerater optræde.

Fredag middag var der besøg af eleverne fra naboskolen på Rønnebær Allé , og fredag aften blev musicalen opført som den store gallaforestilling for forældre og venner af Helsingør Gymnasium.

Der bliver mulighed for et gensyn med udvalgte scener fra årets musical til HG’s orienteringsaften for kommende elever.

Orienteringsaftenene foregår tirsdag den 21. januar klokken 19.30.

red/tze

Artiklen sidst ændret: 30. november 2019 10:11

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Har du spillet padel-tennis?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu