Politiet leder efter seks mænd, som stod bag et røveri her på Jernbanevej natten til søndag. Foto: Lars Johannessen

Af Niels Berg

Så du det? Beordret ned på jorden og berøvet

Politiet leder efter seks maskerede mænd.

HELSINGØR: Omkring seks maskerede mænd forsvandt natten til søndag med en 23-årig mands mobiltelefon og høretelefoner.

Han, som er fra Tåstrup, kom efter hvad han selv har fortalt politiet, gående ad Jernbanevej i Helsingør ved ét-tiden søndag nat, da en person skilte sig ud fra de øvrige seks mænd i nærheden og gik hen til ham.

Den mistænkte beordrede den 23-årige ned på jorden med ansigtet mod asfalten. Herefter stjal han mandens mobiltelefon og høretelefoner.

Talte dansk

Der er ingen oplysninger om hvad de truede ham med, hvis han ikke makkede ret, men mændene, som var delvist maskerede, talte dansk.

Efter røveriet fik den 23-årige fat i en tilstedeværende i området og anmeldte sagen til politiet. Søndag formiddag havde vagtchefen ikke yderligere signalementer af gerningsmændene, men de forsvandt fra stedet til fods.

Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner til overfaldet, og er i øvrigt ved at finde ud af, om der skulle være overvågningskameraer i kvarteret.

Artiklen sidst ændret: 1. december 2019 10:15

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Har du spillet padel-tennis?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu