Jennifer er Hamlets første kvindelige lærling


Af Kirsten Moth

Foto: Torben Sørensen

– Mine forældre har støtttet mig i mit uddannelsesvalg, siger Jennifer Haugaard, 18, fra Kvistgård.

ERHVERV: – Jeg drømmer om at blive selvstændig, men først skal jeg have en masse erfaring, siger Jennifer Haugaard, 18, fra Kvistgård og nyansat tømrer- og snedkerlæring i firmaet Hamlet på Esrumvej i Helsingør.

Her er hun den første kvindelige lærling i firmaets historie, og hun er stolt over at have fået en læreplads i et firma, som kan skrive en række specialistopgaver på porteføljen. Blandt andet totalrenoveringen af Helsingør Domkirke.

– Over halvdelen i klassen skulle i gymnasiet. Et par stykker valgte at blive pædagog og maler. Og jeg har ikke været i tvivl om, hvad jeg ville, siger Jennifer Haugaard.

Hun er kreativ, kan lide at arbejde med sine hænder og elsker at arbejde i træmaterialet.

– Mine forældre har støttet mig i mit uddannelsesvalg. De synes, det er megafedt, at jeg har fået sådan en god læreplads. Min far er smed, min onkel murer, så jeg kommer fra sådan en familie, hvor folk er håndværkere.

– Selv har jeg aldrig været til boglige fag i skolen. Idræt og fysik har været mine yndlingsfag, og på den måde har det været fint nok at gå i skole, siger Jennifer Haugaard.

Artiklen sidst ændret: 2. januar 2020 09:08

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018