Dagens klummeskribent er Camilla Lysgaard. Foto: Torben Sørensen

Af Helsingør Dagblad

Klumme: Hvad sker der?

Ærligt, jeg har simpelthen haft så travlt her på det sidste. Både med arbejde og med små og store bekymringer. Så jeg havde ganske enkelt svedt en deadline til min klumme ud: Men heldige mig, så fik jeg et par dages udsættelse. Så nu sidder jeg så her, og for første gang har jeg ikke, som jeg ellers plejer, allerede på forhånd skrevet min klumme inde i hovedet og på mærkværdigt vis synes der underligt tomt derinde!

Så, hvad falder mig så først ind, sådan henad sidst på 1. søndag i advents aften? Altså jeg ville bare være SÅ fuld af løgn, hvis jeg ikke indrømmede, at det jeg først og fremmest tænker på er, at mit hus ganske enkelt ligner et bombenedslag, og at jeg alvorligt overvejer at åbne en plade Ritter-chokolade, selv om den på ingen måde hverken er tiltrængt, velfortjent eller, vigtigst, noget mine hofter har brug for.

Jeg er rimelig flov over, at jeg for første gang i 19 år har skuffet min søde søn, da strømpen med adventsgaven ikke hang på hans dør, som den plejer, og at jeg i bare desperation købte 2 par sokker og en pakke Superflyers i Netto, som jeg stak ham (uindpakket naturligvis) her til aften. Han tog det sådan meget pænt, men han er en rigtig traditionsbunden ung mand, som synes, det er så hyggeligt med de her traditioner. Så da jeg for en måneds tid siden sagde, at det kunne da også være meget sjovt at leje et sommerhus sådan et øde sted, droppe julegaverne og i stedet gå lange ture med hundene og spise god mad!! Behøver jeg så at sige, at han så mere end underlig ud i ansigtet, for selvfølgelig ville han da have, at det skulle være, som det plejer, og hvor han, fætre og kusiner råhygger og runder af med at smutte i byen efter en skøn aften i familiens skød.

Hov, jeg tror lige, jeg har glemt, hvordan jeg selv var i årevis: Ekstremt traditionsbunden og med mere end meget udtalte nervøse tics i ansigtet, når der blev foreslået, om jeg ikke undtagelsesvis kunne fejre juleaften uden mine søskende. Som den juleaften, hvor jeg, hårdt presset, sagde ja til at fejre den omgivet af kilometer høj sne, siddende i en dejlig hytte sammen med svigerfamilien (læs uden min helt EGEN familie). Skæbnen ville, at jeg ugen op til afrejse fik den ledeste influenza, som jeg selvfølgelig var så betænksom at give videre til min dengang 2-årige søn. Men afsted skulle vi jo, i det vildeste snevejr, snekæder og hele baduljen. Frem kom vi da også, og selve hytten var super, men soveværelserne!? Ja, det var så en helt anden sag, for der var kun køjesenge, og de var lavet til ”de 7 små dværge”. Min mand er altså 1,90 høj, og samtidig steg sønnens feber i samme fart, som Kevin Magnussen snupper hjørnet. Behøver jeg at gå i detaljer med fortsættelsen af denne jul? Det var absolut ikke, fordi svigerfamilien ikke prøvede at gøre det så godt, som de kunne, men to besøg hos den norske vagtlæge, efterveer af min egen influenza, som gjorde, at svigermutti måtte placere den ildelugtende ”gamle Ole” ost på terrassen, om den så blev stivfrossen eller ej…

Nå, tilbage til 1. søndag i advent. Nu har jeg nemlig åbnet den Ritter-chokolade og har snart spist den hele. Jeg har stadig ikke støvsuget (selv om det var mere tiltrængt end chokoladen). På MIN første adventssøndag nåede jeg dog en tur i skoven og lagde vejen forbi kirkegården. Det var en smule underligt at regne ud, at min helt fantastiske mormor ville have været 108 år. Hun var (og er) det absolut top allerbedste juleminde, som bor i mig. Jeg er dog ikke i tvivl om, at havde hun set, hvordan ”hytten ser ud” på denne første rigtige juledag eller havde spottet den kiksede adventsgave til sønnen, ville hun have kigget en anelse misbilligende på mig.

Hov, nej stop! Det ville have været langt værre, hvis hun havde set mig ”kværne” en hel plade chokolade. Men altså mormor, papiret er heldigvis rødt, og den er med marcipan, såå…

Glædelig 1. søndag i advent.

Artiklen sidst ændret: 3. december 2019 20:17

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Har Helsingør kommune brug for en Sociolance, der er en ambulance med en socialfaglig medarbejder og en paramediciner, der tager sig af socialt udsatte?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu