Sent fredag eftermiddag modtog politiet flere anmeldelser omkring indbrud og indbrudsforsøg. Foto: Lars Johannessen

Af Lars Lindevall

Indbrud og indbrudsforsøg i Helsingør og Tikøb: Flygtede fra gerningssted på knallert

Sent fredag eftermiddag modtog Nordsjællands Politi tre anmeldelser omkring indbrud og indbrudsforsøg.

KRIMINALITET: Den mørke sæson er ikke kun lige med jul og hygge – antallet af indbrud og indbrudsforsøg er desværre også på sit højeste.

Og lige nu er indbrudstyvene aktive i og omkring Helsingør.

Sent fredag eftermiddag modtog Nordsjællands Politi anmeldelser om to indbrud og et indbrudsforsøg i Helsingør og Tikøb.

Det oplyser Søren Bjørnstad, der er vagthavende ved Nordsjællands Politi.

Den første anmeldelse kom klokken 17.30 fra en villa på Unnasvej i Helsingør.

– Her blev en sten kastet gennem et terrassevindue. Vi har haft en gerningssteds-undersøger nede på stedet, men vi ved endnu ikke, hvad der er taget i forbindelse med indbruddet, siger Søren Bjørnstad fra Nordsjællands Politi.

To minutter efter – klokken 17.32 – blev politiet igen kontaktet af beboere på Århusvej.

Her nåede indbrudstyvene ikke at trænge ind.

Overrasket af beboer

– Anmelderen overraskede dem, da de stod ved terrassedøren, og så stak de af i retning mod Mariagervej to på en knallert. Gerningsmændene beskrives som omkring 20 år eller lidt yngre, med mørke huer, siger Søren Bjørnstad.

Han oplyser, at politiet har en mistanke om, at der er tale om de samme gerningsmænd i de to sager på Århusvej og Unnasvej.

Klokken 18.17 modtager politiet en anmeldelse fra Vøggsvej i Tikøb.

– Her ligner det, at de har brudt et vindue op med et koben, og de har været rundt i hele huset. Man har endnu ikke identificeret, hvad der er stjålet, siger vagthavende Søren Bjørnstad.

Artiklen sidst ændret: 14. december 2019 11:31

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Er det rimeligt at tilbyde beboerne i Nøjsomhed/Sydvej op til 40.000 kroner for at acceptere opsigelser af deres lejemål?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu