(Foto: Torben Sørensen).

Af Dorthe Carlsen

Klumme: Puslespillet og salget

Det er blevet så moderne. Puslespillet. Motivet med de mange detaljer der først giver mening, når de skårne brikker er faldet på plads, har de sidste par år formået at samle folk igen. Det virker afstressende og udløser oveni dette en vis mængde dopamin hver gang man finder en brik der passer. Personligt indfinder der sig også ind imellem en grad af irritation over ikke at kunne komme videre. Det er dog heldigvis kun indtil, jeg kommer tilbage på sporet med en passende brik.

Vi har i min familie tradition for at mødes d. 25. december til ren afslapning og hygge. Her bliver der altid smidt et puslespil på bordet. I år blev det i stedet til et spil Partners – det gjorde mig dog intet, da de seneste tre uger for mig og min kæreste har været ét stort puslespil!

For godt og vel fire måneder satte jeg min lejlighed til salg. Tiden var inde til at finde noget sammen. Vi havde fundet huset, vi godt kunne tænke os. En flot murermestervilla i Ålsgårde med høj kælder og et lækkert køkken. Herfra kan man nyde udsigten ud over sundet, imens man hører træernes hvisken fra skoven i baghaven – hvis altså man lige åbner vinduet…

Det skulle dog vise sig, at lejligheden ikke var lige så nem at sælge, som jeg ellers havde forestillet mig. Åbent hus så langt øjet rakte uden én eneste besøgende. Tiden gik, og efter knap to måneder forsøgte vi os med “køb huset på betingelse af at lejligheden blev solgt”-brikken. Desværre passede den ikke ind i det samlede billede for sælger, så vi måtte lede videre efter brikken, der ville få det til at falde på plads.

På baggrund af den manglende interesse for lejligheden besluttede jeg mig for at sætte prisen ned. Der måtte mere lokkemiddel til at få den afgørende brik frem fra sit skjul. Og det virkede… Sådan da… Der kom nu enkelte til åbent hus – men fælles for dem alle var, at der ikke var et match mellem lejligheds- og køberbrikken.

Heldigvis fandt jeg i mellemtiden en brik, der passede ind et andet sted i det store billede. Jeg havde fundet en lejer til lejligheden, der var med på at lejligheden kunne blive solgt – dog med opsigelse tidligst d. 30. april.

Så skete det, der ikke måtte ske – en brik faldt ned fra bordet og forsvandt på mystisk vis! Pist væk var den… Ja, drømmehuset var væk. Solgt til en anden familie. Var der krisestemning? Svaret er ja…! Nu kunne det aldrig blive præcis det forventede og ønskede motiv, som vi havde sat os for.

Men bedst som alt håb var slukket, var det som om at klokkeblomst havde været forbi og drysse tryllestøv ud over os. Brikken var på mirakuløs vis dukket op igen. Og ikke nok med det var der også en interesseret køber til lejligheden.

Herfra skulle man tro, at alle brikker faldt nemt på plads, men sådan skulle det ikke være. Køberen af lejligheden ville udelukkende handle ved en overtagelse 1. marts. To måneder før lejekontrakten kunne opsiges. For at gøre en lang og snørklet historie kort tog det både os, lejer og ejendomsmægler mange snakke om mulige løsninger, før det endelig faldt på plads med et resultat, som alle var glade for – til historien hører, at al denne dialog foregik på den anden side af jorden i New Yorks julede gader og parker.

Pludselig faldt brikkerne på plads, og der tegnede sig et klart og tydeligt billede af, hvad motivet i puslespillet skulle forestille. Dette stod endnu skarpere, da både salgs- og købskontrakt, på mest romantiske vis, blev skrevet under ved hjælp af en smartphone i en svensk skolekantine mellem jul og nytår.

Der mangler nu kun ganske få brikker før hele puslespillet er lagt, men jeg tør godt gætte på, at det efter et besøg af en “nyt gulv”- og “maler”-brik skal forestille en glad lille familie, der er på vej mod nye eventyr.

Artiklen sidst ændret: 14. januar 2020 13:53

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Husker du at give dig selv og andre i din husstand reflekser på?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu