Det var ikke en indsamlingsbøsse som disse fra Kræftens Bekæmpelse, en formodet svindler brugte, da hun "samlede ind" til organisationen i Humlebæk. Foto: Ritzau Scanpix/ Preben Madsen

Af Niels Berg

Kvinde svindlede sig til donation

INDSAMLINGSSVINDEL: En kvinde henvendte sig søndag eftermiddag klokken 15 på en adresse på Baunebjergvej i Humlebæk og fortalte, at hun samlede ind til Kræftens Bekæmpelse.

Den 63-årige kvinde, der boede på adressen, undrede sig over, at indsamlingsbøssen var et glas med låg, der havde påsat et klistermærke med Kræftens Bekæmpelses navnetræk på, men ”indsamleren” forklarede, at plastikbøtterne var blevet sparet væk.

Beboeren gav herefter kvinden 100 kroner, men opdagede efterfølgende, at indsamlingen til Kræftens Bekæmpelse foregik i oktober sidste år.

Den falske indsamler beskrives som: Kvinde, sydeuropæisk af udseende, 30-35 år, 178 cm høj og spinkel af bygning, hvid i huden, brunt, mellemlangt hår, der var sat op i en knold.

Hun var iført mørk, halvlang jakke og talte dansk med accent.

berg

Artiklen sidst ændret: 13. januar 2020 11:07

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Husker du at give dig selv og andre i din husstand reflekser på?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu