Pigen fra Punjab gør 1001 Nat levende


Af Helsingør Dagblad

Sanam Marvi på scenen, draperet i sin hjemstavns farverige ajrak-sjal.

33-årige Sanam Marvi lægger sin fantastiske stemme til sufi-bevægelsens digte og sangtradition.

Af: Claus Oreskov, etnolog og borgerjournalist

HELSINGØR: Hvordan fortæller man om Sanam Marvi – en i vores del af verden ukendt sangerinde fra en ukendt landsdel, ukendt kultur og ukendt religiøs bevægelse?

Begynd med begyndelsen, og lad så sandheden sive ud! Ja, det vil jeg gøre!

Jeg tror, det rigtig tog fart i Coke Studio, Pakistans prestigefyldte tv-program og indspilningssted. Vi er rejst 10 år tilbage i tiden, for det er netop de seneste 10 år, som har vendt op og ned på alt for 33-årige Sanam Marvi, der gjorde en strålende debut dér i studiet.

Ægte orientalsk

Med rødder langt ude på landet i provinserne Sindh i Pakistan og Punjab i Indien er det ingen underdrivelse at sige, at hun lige var kommet ind med firetoget. Med sig ude fra bøhlandet bragte hun en ufordærvet aura af folkelig ægthed, der blandt andet indeholdt den lokale islamiske sufi-bevægelses digte og sangtradition.

Ægtheden er særlig til stede i stemmen, der nemt strækker sig over to oktaver. Hun er en mester i tonevariationer, der organisk vokser frem i hastigheden, styrken og i harmonierne med den musikalske ledsagelse.

Til det yderste udnytter hun sprogets muligheder for strube- og nasallyde og selvfølgelig alle de potentialer, der findes i vokalerne. Hun har med andre ord alt det, vi forbinder med Orientens musikalske udtryk, samt meget af det, vi kender fra vores egen klassiske toneverden. Hun rammer tonerne klokkeklart, men modellerer dem på en for os fremmed måde.

Alt det, stemmen kan

Er man ikke vant til Orientens vokalmusik, skal man nok lytte en ekstra gang – og så lige én gang til. Herefter kan man glæde sig over, hvad den menneskelige stemme er i stand til.

Efter vores begreber synger Sanam Marvi alt, den dybe kvindestemme, men som sagt: Hun forbavser også med de lyse toner.

Grufulde oplevelser

Inden Sanam Marvi kom så langt som til Coke Studio, skulle hun frygtelig meget igennem. Hendes biologiske far blev myrdet, da hun var lille, og hun voksede op i fattigdom, men med meget kærlighed fra papfaderen. Det var ham, der lærte hende at synge.

Hun blev gift ung, og også hendes mand blev myrdet. Senere, da karrieren tog fart, blev hendes datter kidnappet og først sat fri efter seks måneder og en klækkelig løsesum.

I dag har hun mand og tre børn, og hun elsker familielivet og savner det forfærdelig meget, når hun er på turné rundtomkring i verden.

Kærlighed til traditionen

Sindh- og Punjap-provinserne er et guddommeligt miskmask af kulturelle, etniske og religiøse forskelligheder. Herfra lærte Sanam Marvi folketonerne sammen med de lokale digteres versemagere. Digterne, som hun beundrer og elsker, var mere end blot digtere. De var på en måde helgener for sufi-bevægelsen, og omkring deres grave findes prægtige mausoleer, hvortil masserne valfarter.

Sanam Marvis fortolkninger af folkesangene har hun komponeret med en tilsætning af klassisk orientalsk musik. Imidlertid har hun aldrig følt sig fristet til at sammenblande pop med folketraditionen. Musikimprovisationerne i Coke Studio involverede for eksempel keyboard og elektriske guitarer, men musikken forblev traditionel, bare med nye udtryksmidler.

Sanam Marvi er også altid klædt traditionelt i Sindh- eller Punjab-kvindernes tøj. Mest iøjnefaldende er ajrak-sjalet, der nærmest er blevet synonymt med Sindh-kulturen. Ajrak-sjalernes mange farverige og udtryksfulde mønstre laves ved hjælp af bloktryk.

Eventyrets verden

Heltinderne i Punjabs eventyrfortællinger fortvivler under ingen omstændigheder. De gør front mod samfundets traditionelle idealbilleder og kønsroller. De ofrer alt for kærligheden, og Sanam Marvis liv har formet sig på samme eventyrlige måde.

Bliver hverdagen for anmassende, søger hun hen til en af de store sufi-mestres mausoleer.

– Der er en stemning af dyb ro på disse steder, og jeg tiltrækkes af dem igen og igen. Jeg føler mig fornyet og hel, når jeg er der, siger hun.

Friere kvinder

Karriereforløbet var en øjenåbner, der gradvist befriede Sanam Marvi fra mange af de undertrykkende kvinderoller, hun var vokset op med.

– Jeg lærte, at kvinder har magt, og sammenlignet med mænd er de meget stærke, forklarer hun.

– Jeg blev mere selvsikker, og jeg har besluttet, at jeg skal leve som en mand. Jeg er færdig med at være bange – for nogen eller noget.

Sanam Marvi formår ligeledes at få den kvindelige del af publikum ud af deres forsagte kønsroller ved at insistere på, at de synger med på refrænet i sangen ”Vennen”, og det er lykkedes. Ifølge sufiernes hemmelige lære er ”Vennen” først og fremmest Guds ven. Det er noget, jeg ved fra Ole Grünbaums formidable bog ”Tusind og en Nats Samtaler” om to sufi-helgener.

Artiklen sidst ændret: 12. marts 2020 10:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018