Debat: Flueplage og uhyrlige mængder maddiker


Af Helsingør Dagblad

Maddiker vil invadere de lokale skraldespande, vurderer formanden for By & Land-foreningen.

Borgerne skal til at sortere affald i hele kommunen. Det, synes alle, er en god ide.

For at projektet skal lykkes, skal flere kriterier være opfyldt.

Det skal være let for borgerne, det skal være sikkert og hygiejnisk.

I villakvartererne lægges der op til en ekstra spand, og så skulle det kunne fungere.

Det, der ikke vil virke er, at spandene ikke vaskes ved tømning, samt at der planlægges med tømning af madaffald hver 14. dag.

Det giver i varme tider en udvikling af maddiker, som er helt uhyrlig og vil give en flueplage af dimensioner.

Ingen villaejer vil finde dette acceptabelt. Erfaringerne har man allerede gjort i andre lande, og man er derfor overgået til andre systemer.

I den indre by skal der laves opsamlingssteder for plast og metal, hvorimod madaffald og restaffald skal hentes ved bopælen hver anden uge.

Det er helt uholdbart at forestille sig, at det vil virke ude i virkeligheden uanset borgernes gode vilje.

De påtænkte løsninger giver lige nu en distance på cirka 500-600 meter.

Det er helt uholdbart, og dertil kommer, at mængderne sikkert ville blive så store, at det bliver ganske uhumsk og derfor blive fravalgt.

Borgerne i indre by har mange gener blandt andet med manglende parkering, svære adgangsveje til boligerne.

Nu påføres de endnu en gene, og den kunne undgås ved, at man sorterer i forskellige farvede poser, og at affaldet hentes ligesom hos alle andre borgere ved døren.

De dårlige opbevaringsmuligheder i de gamle huse gør, at affald må hentes én gang om ugen.

Artiklen sidst ændret: 14. februar 2020 12:44

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Er der for meget skygge på Axeltorv?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018