ForSeas direktør stopper med øjeblikkelig virkning


Af Katrine Wandrup

Johan Röstin stopper med øjeblikkelig virkning i ForSea.

Administrerende direktør Johan Röstin fratræder sin stilling i ForSea.

– Jeg har besluttet, at det er det rigtige tidspunkt at fratræde min stilling, og jeg har lavet en aftale med bestyrelsen om at forlade ForSea. Det sker med øjeblikkelig virkning, men jeg vil være tilgængelig for den fungerende direktør, hvis det bliver nødvendigt, siger Johan Röstin i en pressemeddelelse.

– Det har været et privilegie at lede ForSea i næsten tre år. Virksomheden har rykket sig langt på kort tid, og jeg er stolt af at have bidraget til de mange forandringer, vi har gennemført, og de resultater, vi har opnået.

Bestyrelsen har indledt processen med at finde en ny administrerende direktør.

I mellemtiden vil Jens Ole Hansen, den nuværende chief operating officer (COO), fungere som administrerende direktør.

– Bestyrelsen værdsætter det engagement, som Johan Röstin har lagt i arbejdet med ForSea. Johan har stået i spidsen for at skabe et nyt brand, en stærkere organisation og har igangsat virksomhedens grønne rejse. Vi vil gerne takke Johan for hans bidrag til at lede virksomheden af sted på en ny vej og nå disse vigtige milepæle, siger Rasmus Christiansen, bestyrelsesformand i ForSea.

Artiklen sidst ændret: 14. februar 2020 14:13

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Hvad synes du om mediernes dækning af coronavirus?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018