Ungdomsfest: Politiet kaldt ud to gange


Af Niels Berg

To gange måtte politiet rykke ud til en fest i Enebærhavens fælleshus på Baunebjergvej i Humlebæk, som torsdag aften udviklede sig til hærværk og uro. Foto: Torben Sørensen

HUMLEBÆK: En fest i bebyggelsen Enebærhavens fælleshus på Baunebjergvej i Humlebæk udviklede sig torsdag aften og fredag nat til uro og hærværk, da en gruppe unge, som kom til stedet omkring klokken 22.55 torsdag aften, begyndte at hoppe på de biler, som holdt parkeret i nærheden.

En patrulje kom til stedet og formanede festens vært om, at festen ville blive lukket, hvis der kom flere anmeldelser om uro og uorden fra stedet. Omkring klokken 00.58 blev politiet så igen kontaktet af beboere omkring fælleshuset. Der var ved at opstå tumult ved fælleslokalet, sagde anmelderne.

En patrulje kørte igen til stedet, hvor festen var lukket. En del af de unge blev hentet af deres forældre, mens andre blev sendt fra stedet af patruljen. En repræsentant for Humlebæk Boligselskab, der driver Enebærhaven, oplyser at episoderne nu vil blive undersøgt, og at den ansvarlige festarrangør kan risikere et års karantæne, hvis boligselskabet finder det påkrævet.

berg

Artiklen sidst ændret: 14. februar 2020 12:25

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Er der for meget skygge på Axeltorv?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018