Fritter-Cup med straffespark og scoring i allersidste sekund


Af Pernille Hermann

36 hold fra sfo’er i hele kommunen stillede op til fodbold i Helsingør-Hallen, og forældre og bedsteforældre fulgte med.

HELSINGØR: Må vi fremhæve finalisterne blandt de mindste drenge fra Borupgårdskolen og Skolen i Bymidten. De spillede en forrygende finalekamp i fredagens Fritter-Cup i Helsingør-Hallen, hvor 36 hold fra alle kommunens sfo’er var sammen om at spille fodbold.

Holdene spillede kun syv minutter per kamp, og her stod det 1-1 for de små finalister. Allerede her gik de til spillet med imponerende energi og mange finter, så i to minutters forlænget spilletid blev det til yderligere et mål til hver. Først i straffesparkskonkurrencen lykkedes det Borupgårdskolen at vinde med 3-2.

Artiklen sidst ændret: 15. februar 2020 12:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Er der for meget skygge på Axeltorv?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018