Her laver de Sjællands bedste pizza


Af Kirsten Moth

- Vi er stolte, siger ejeren af La Rucola i Helsingør, der er kåret af kunderne som det bedste pizzeria på Sjælland. Og det andet bedste i Danmark. Foto: Lars Johannessen Foto: Lars Johan

La Rucola i Gefionscentret i Helsingør løber med en førsteplads på Sjælland og en anden plads på landsplan.

HELSINGØR: Den bedste pizza på hele Sjælland laves i Helsingør. Nærmere betegnet i pizzeriaet La Rucola i Gefionscentret. Ud af 20.000 stemmer i hele Danmark har La Rucola opnået 859 stemmer, og det antal stemmer giver altså topplaceringen på Sjælland. Og yderligere en mindst lige så flot andenplads på landsplan.

Det er organisationen Opdag Danmark, der beder kunderne i hele Danmark om at stemme på deres yndlingspizzeria.

– Vi er enormt glade og stolte over at hente titlen til Helsingør, siger Abdullah Comert, 39, der har haft La Rucola i 10 år.

Han har blandt andet specialiseret sig i veganske pizzaer. Og som et kuriosum bager han også en særlig nutella-pizza.

Stolte

Abdullah Comert står selv i forretningen hver dag, og her rækker han allerflest pizzaer af typen Sapore d’Italia, pyntet med tomat, mozzarella, bresaola, ventricina, parmaskinke, rucolasalat og cherrytomater, over disken. Det er den allermest populære og mest solgte pizza på menukortet.

– Ud over at være stolte af vores nye titel vil den også gavne os i vores markedsføring, ligesom vi får udleveret et diplom og nogle plakater, som vi kan hænge op, fortæller Abdullah Comert.

Organisationen Opdag Danmark guider, som det hedder, til de bedste oplevelser i Danmark med guides, billeder, afstemninger og en app.

Artiklen sidst ændret: 18. februar 2020 19:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018