Godt 2019 for Bavarian trods stort underskud


Af Claus Kjærsgaard

Foto: Lars Johannessen

Bavarian Nordic fik et underskud på 328 milllioner kroner i 2019, men det var faktisk 32 millioner kroner mindre, end man havde budgetteret med. I foråret flytter virksomheden sit hovedkvarter fra Kvistgård til Hellerup.

KVISTGÅRD: Et stort underskud i et regnskab er ikke nødvendigvis en dårlig nyhed. Det gælder i hvert fald for Bavarian Nordic i Kvistgård, der i 2019 fik et stort minus.

Underskuddet var nemlig forventet, og det blev faktisk lidt mindre, end man havde regnet med. Virksomheden havde også en større omsætning, end man havde forventet.

For Bavarian Nordic, der har 250 ansatte i Kvistgård, var 2019 nemlig det, som den administrende direktør Paul Chaplin kalder for et “tranformativt” år.

Virksomheden er i fuld gang med at bygge en ny fyldefabrik i Kvistgård, der gør det muligt for virksomheden selv at pakke sine vacciner.

Udvidelsen af produktionsfaciliteterne er også grunden til, at Bavarian Nordic i første kvartal af 2020 vil flytte selskabets hovedkvarter til Hellerup.

Ambitionerne for Bavarian Nordic er stadig store.

– Vi tilstræber i 2025 at være et af de største specialiserede vaccineselskaber, som forbedrer og redder liv ved at excellere inden for innovation, produktion og kommercialisering, fortæller Paul Chaplin i en pressemeddelse om årsrapporten.

I 2019 omsatte Bavararian Nordic for 662 millioner kroner, hvilket var 62 millioner kroner over forventningen.

Årsresultatet før renter og skat blev et underskud på 328 mio., hvor der var forventet et underskud på 360 millioner kroner.

Artiklen sidst ændret: 20. februar 2020 09:49

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018