Lottomillionær fundet


Af Claus Kjærsgaard

Varehuschef Bruce Brøndbjerg og souschef Allan Kejser var klar til at fejre for den seneste Lottomillionær hos Kvickly i Prøvestenscentret, men vinderen vil gerne være anonym. Foto: Lars Johannessen

HELSINGØR: Fredag blev en kunde hos Kvickly i Prøvestenen meget glad, da han ikke kunne få sin gevinst udbetalt.

For når gevinsterne er over en vis størrelse, skal man nemlig henvende sig til Danske Spil, og det fik manden besked på.

Manden havde købt sin Lotto-kupon sidste fredag formiddag.

Det er ca. det tidspunkt, Danske Spil har angivet for den spiller, der har vundet en million kroner via Millionærgarantien.

Det særlige ved Millionær-garantien er, at præmien trækkes blandt alle rækker.

Man kan med andre ord ikke se på sin kupon, om man har vundet. Derfor har Kvickly i ugens løb haft mange forbi, der har villet scanne deres kuponer, men nu tyder alt på, at vinderen er fundet.

Allan Kejser, der er souschef hos Kvickly, fortæller, at den glade vinder gerne vil være anonym.

Artiklen sidst ændret: 21. februar 2020 17:40

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018