FC Helsingør rundede af med storsejr


Af Andreas Mayerhofer

Lucas Haren med bolden i storsejren over Køge Nord. Foto: Lars Johannessen

FODBOLD: Efter fire lange måneder triller 2. divisionsbolden igen fra næste weekend. FC Helsingør virker særdeles parat til at genoptage jagten på oprykning, og det fik Danmarksserieklubben Køge Nord at føle lørdag eftermiddag.

Med en sejr på 7-0 viste 2. divisions tophold, at skarpheden er på plads, og som i de fleste andre træningskampe denne vinter endte det også med en sejr til Morten Eskesens tropper.

Tre gange Holst

Hjemme på et regnvådt og koldt Helsingør Stadion var det Anders Holst, der i begyndelsen af kampen bragte FCH foran 1-0. Nummer tre på den interne topscorerliste gjorde det senere i kampen også til 3-0 og 5-0.

Imellem kantspillerens scoringer var både Nicolas Mortensen og Andreas Holm på plads med hvert sit hovedstødsmål,

I kampens slutfase scorede først Frederik Christensen og siden Ricki Olsen.

En fin afslutning på træningskampene, hvor det er blevet til sejre over 1. divisionshold som FC Roskilde og HB Køge, og ligarivaler som Avarta har fået ørerne i maskinen mod FCH, der ser meget skarpe ud.

Første turneringskamp spilles på fredag på Helsingør Stadion, hvor Brønshøj kommer på besøg. Det eneste hold, der har besejret FCH i 2. division i denne sæson.

anma

Artiklen sidst ændret: 4. marts 2020 10:53

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018