Debat: Lukning vil være en katastrofe for demokratiet


Af Helsingør Dagblad

Ejeren af Helsingør Dagblad, North Media Aviser A/S, har besluttet at sælge Helsingør Dagblad. Hvis det ikke lykkes, påtænkes det at lukke avisen ved udgangen af april 2020. Det oplyser North Media Aviser i en meddelelse.. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Er du interesseret i at dele din mening, kan du sende et indlæg til os på debat@hdnet.dk.

Samtlige partier udtrykker bekymring for den lokale demokratiske debat, hvis dagbladet ikke mere er tilgængelig for de over 5.000 lokale abonnenter, der ofte deler avisen med både naboer og venner, hvorfor den daglige læserskare reelt er 10.000 eller flere.

Dagbladet har gennem flere år haft underskud, hvilket nok også skyldes, at dagbladet havde en gentleman-aftale med Nordsjælland, som fik førstefødselsretten til den overskudsgivende annonceportefølje, men samtidig bidrog til at dække underskuddet på det mere journalisttunge dagblad, når man nu trods alt havde fælles ejerskab i North Media A/S.

Den barske sandhed er, at dagbladet nu i coronakrisens navn ofres af ejerne til fordel for ugeavisen, hvorefter borgere fra Humlebæk til Hornbæk fremover vil mangle den sammenhængskraft, som dagbladet udøvede med sine mangfoldige informationer indenfor politik, handel og erhverv, uddannelsesområdet, kultur og turisme, møder og arrangementer samt borgerinddragelse.

Derfor opfordres byrådet i Helsingør til at støtte ethvert initiativ, hvor erfarne erhvervsmænd og investorer forsøger at fortsætte udgivelsen af et dagblad i Helsingør. For kapital er en forudsætning for, at en redningsplan kan lykkes.

Og fremover må flere borgere tegne abonnement, og flere forretninger og erhverv annoncere i dagbladet for at sikre økonomien til den daglige drift.

Lad alle gode kræfter derfor forenes og arbejde for bevarelse af vores dagblad – ikke blot med ord, men også med handling.

Artiklen sidst ændret: 8. maj 2020 13:48

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018