Levende musik i gaden: Der er brug for at sprede glæde


Af Tine Zedeler

Mads Gormsen, som her ses med restauratør Walther Zinck, gav gratis koncert på Stengade. Foto: Lars Johannessen

HELSINGØR: Der var glade toner, blomster og rød løber, da den lokale musiker Mads Gormsen fredag spredte stemning på Stengade. Det foregik på den røde løber i porten ind til Skydeselskabet. Det var skydeselskabets restauratør Walther Zinck, der sammen med Mads Gormsen havde taget initiativ til den musikalske happening. Mads Gormsen underviser til daglig på Helsingør Musikskole.

– Der er brug for at sprede glæde og stemning i byen. Mads plejer at spille, når vi har selskaber. Dem har der ikke været nogle af siden nedlukningen, og derfor var vi enige om, at det var en god ide med lidt musik i gaden, fortæller Walther Zinck.

Holder vejret

Restauratøren og hans ansatte afventer lige nu spændt hvornår, der bliver lempet på forsamlingsforbuddet og afstandskravene, så han kan sige ja til alle de selskaber, der lige nu er sat på hold.

– Det er lidt for spændende lige nu, bortset fra der ikke rigtig sker noget. Vi har mange kommende 51-, 61- og 71-års fødselsdagsselskabet i vente til næste år. Vi når ikke dem alle sammen i år, forudser Walther Zinck.

Han har ikke tal på, hvor mange selskaber, der er blevet aflyst og udskudt, men det drejer sig om mere end 50, oplyser han.

jov

Artiklen sidst ændret: 22. maj 2020 14:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018